Kjøbenhavns Havns Udvikling I Fortid Og Nutid
Samt forslag til havnens fremtidige udvidelse

7 paabegyndte Udførelsen af de første Pakhuse, Skure, Kraner, Losse- og Ladespor m. m., og siden da har der fundet en fortsat Udvidelse af Pakhusanlægene m. m. Sted paa det gamle Frihavnsterrain. Samtidig hermed anlagdes Bølgebryderne mellem Lynetten og Trekroner (1892) til Dækning af Yderhavnen mod Øst samt Kalkbrænderihavnen (1893) til Udvidelse af Toldindlandet mod Nord. I den gamle Havn ombyggedes Bolværkerne langs Havne- gade i Aarene 1891—98 til Kajmure paa højt Pæleværk, ligesom Gennemførelsen af Havnebanesporet fra Østerbro Station til Larsens Plads i Aarene 1898—99 medførte Om- bygning og Udrykning af Bolværkerne paa Søndre Toldbodplads. Ved Statsbanernes Foranstaltning anlagdes den nuværende Vestre Gasværkshavn i Aarene 1895—97 sam- tidig med Anlæget af Godsbanegaarden ved Kalvebod Strand. For at man kunde udnytte den syd for Langebro liggende Del af Havnen ligesom for at imødekomme den stærkt voksende Landtrafik over denne Bro, maatte den ombyg- ges, hvilket iværksattes i Aarene 1900—1903, hvorved bl. a. Gennemsejlingsvidden forøgedes fra 42 Fod (13,2 m) til 70 Fod (22 m). Ved Lov Nr. 77 af 3. April 1900 bemyndigedes Indenrigsministeriet, under hvem Havnen dengang sorterede, til x) at udføre et Bølgebryderanlæg til Dækning af Farvandet (Yderhavnen) nord for Toldbodbommen, 2) at ombygge Knippelsbro og i Forbindelse hermed regulere Kystlinierne i denne Del af Havnen, 3) at anbringe en Strømregulerings- dæmning i Kalvebod Strand med tilhørende Sluseanlæg og 4) at foretage Landvindinger i Kalvebod Strand mellem Langebro og Havnens Sydgrænse. Disse omfattende Ar- bejder udførtes i følgende Tidsrum: Bølgebryderne mod Nord i Aarene 1900—04, Strøm- regulerings- og Sluseanlæget i Kalvebod Strand i Aarene 1901—04 og Ombygningen af Knippelsbro m. m. i Aarene 1906—08, hvorved bl. a. denne Bros Gennemsejlingsvidde forøgedes fra 54 Fod (ca. 17 m) til 80 Fod (ca. 25 m). Efter at man ved Reguleringsdæmningen i Kalvebod Strand havde gjort sig til Herre over Strømforholdene i den gamle Havn, kunde man med Kraft tage fat paa Uddybnings- og Opfyldningsarbejderne syd for Langebro, og i Aarene 1903-07 fore- toges den store Landvinding inden for Islands Brygge og Anlæget af denne ca. 3100 Fod (ca. 1000 m) lange Kajstrækning, der senere er fortsat et Stykke imod Syd, lige- som man ogsaa paa Byens Side i Aarene 1906—07 udførte en Landvinding ved den saakaldte Enghave Brygge syd for Vestre Gasværkshavn. En samlet Oversigt over de. foranstaaende Arbejders betydelige Indgriben i Hav- nens tidligere Kontur er illustreret paa den som Fig. 4 vedføjede Plan over Havnens Udvidelse i Kong Christian IX’s Regeringstid fra 1863-1906, hvor de mørkt farvede Partier angiver Nydannelserne. Naturligvis maatte derved Fortidens Idyl paa flere Steder vige Pladsen for Udviklingens Krav, jfr. saaledes det paa Fig. 6 viste Perspektiv af Kysten inden for Kalkbrænderierne før Frihavnsanlæget, men man søgte dog saa vidt muligt ved Nyanlægene ogsaa at tage æstetiske Hensyn (den forhøjede Langelinie- promenade, Bevarelsen af den østlige Kastelsvold m. m.); af Regulerings- og Slusean- læget i Kalvebod Strand giver Fig. 5 og 7 et Perspektiv. Og de stedfundne Udvidel- ser muliggjorde en stærkt voksende Trafik med en kraftig Udnyttelse af de nye Terrai- ner- jfr. saaledes det paa Fig. 8 viste Fugleperspektiv af Dansk Sojakagefabriks ud- strakte Fabriksanlæg ved Sydenden af Islands Brygge, lige som en Sammenligning mellem den paa Fig. 9 og Fig. 10 viste Bebyggelse og Trafik paa Frihavnsterrainet ved Fri- havnens Aabning i 1894 og i 1914 peger stærkt i samme Retning.