Kjøbenhavns Havns Udvikling I Fortid Og Nutid
Samt forslag til havnens fremtidige udvidelse

14 af et Toldgitter, saaledes at Trafikken i dette Bassin kan fortsættes paa samme Maade som hidtil, medens de Varer (hovedsagelig Trælast), der skal ind til Byen, under Toldtilsyn passerer gennem et kortere Stykke af Frihavnen. De Havneudvidelsesarbejder, der saaledes er vedtagne mod Nord, vil medføre en Udgift af ca. 5 Millioner Kroner, og Havnevæsenet hari 1916 og 1917 optaget tvende Laan paa henholdsvis 3 og 2 Millioner Kroner til Dækning af Udgifterne. Arbejderne ved disse Nyanlæg er forcerede saa stærkt, som de meget vanskelige Forhold under Krigssituationen har tilladt, og den 27. Juli 1916 kunde en Del af Frihavnsudvidelsen, omfattende ca. 270 m Anlægskaj og ca. 50.000 m2 Landareal (foruden tidligere sukces- sive indlemmede ca. 7.400 m2), overgaa til Frihavns-Aktieselskøbets Drift- dette Selskab havde omtrent samtidig paa Kajarealet faaet fuldført Opførelsen af to af Skurene med et samlet Gulvareal paa ca. 9000 m2 paa Sydsiden af det nye Frihavnsbassin. Samtidig med de her nævnte Havnearbejder imod Nord, som kun vil medføre en forholdsvis ringe Udvidelse af Toldhavnens Omraade, har det paa Grund af den ved Krigssituationen opstaaede stærke Efterspørgsel efter Arealer, beliggende i Nærheden af Havnen, været fornødent at paabegynde en Udvidelse af Bolværket i Kalvebod Strand ud for Enghave Brygge (syd for Vestre Gasværks Havn). Der var her, som foran anført, i 1906—07 tilvejebragt en Landvinding, ind til hvilken der fører et 16 Fod (5 m) dybt Sejlløb. Da en Forlængelse imod Syd af det derværende Bolværk imidlertid bl. a. skal anvendes som Anlægskaj for Kultilførselen til den paa det bagved liggende Terrain af Kommunen under Opførelse værende elektriske Stærkstrøms-Cen- tralstation, vil 5 m Vanddybde ikke være nok, og den nye, ca. 260 m lange Kajind- fatning sættes derfor paa 20 Fod (6,3 m), et meget vanskeligt og bekosteligt Arbejde, da man paa dette Sted af Havnens Vandareal allerede i denne Dybde er nede i den faste Kalkbund. Udgiften til dette Kajanlæg og til Forøgelse af Vanddybden i det dertil førende Sejlløb fra 5 m til 6,3 m vil derfor andrage alene ca. 720.000 Kr. Naar alle de omhandlede og under Udførelse værende Nyanlæg er fuldførte, vil den Havnevæsenet tilhørende samlede Kajlængde udgøre ca. 18 km, hvoraf ca. 5 km ligger inden for Frihavnsomraadet. Men man bør utvivlsomt ikke blive staaende herved; den Trang til Havnearealer, som særlig under Krigen har været til Stede baade fra Handelens og Industriens Side, og som formentlig vil vedvare ogsaa efter den nuværende ekscep- tionelle Situations Ophør, maner til Fremsyn. I denne Forbindelse vil det være naturligt at kaste et Blik paa Havnens Øko- Biiag i. nomi gennem de senere Tider, og der er derfor i vedhæftede Tabel (Bilag 1) givet en Oversigt over Havnevæsenets Udgifter i Aarene 1877—1916 og over disse Udgifters Bilag 7. Fordeling paa ordinære og ekstraordinære Arbejder; Bilag 7 giver en grafisk Frem- stilling af disse Udgifter. Som det vil ses, har de ordinære Udgifter været ret jævnt stigende fra ca. 400.000 Kr. i 1877 til omtrent det tredobbelte i 1916, medens de ekstra- ordinære Udgifter har været stærkt svingende, svarende til den periodevise Udvidelse af Havneværkerne. De væsentligste Konti paa Regnskabet over de ordinære Udgifter er Forrentning og Afdrag paa Havnevæsenets Gæld samt Administrations- og Pensionsudgifter, og Bilag 2. disse er for Aarene 1895—1916 angivne paa den som Bilag 2 vedhæftede Tabel og Bilag s. grafisk fremstillede paa Bilag 8. Udgiften til Forrentning og Afdrag paa Gælden stiger i dette Tidsrum særlig ved Optagelsen af et 2 Millioner Kroners Laan i 1902 og af et 3 Millioner Kroners Laan i 1915. — Havnevæsenets Laan udgjorde ved Udgangen af