Kjøbenhavns Havns Udvikling I Fortid Og Nutid
Samt forslag til havnens fremtidige udvidelse
Forfatter: H. C. V. Møller
År: 1917
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 95
Udgivet på foranstaltning af Kjøbenhavns Havnebestyrelse
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
Aaret 1916 i alt 13.507.400 Kr., og er — som foran anført — i 1917 forøget med
2 Millioner Kroner.
Hvad Havnevæsenets ordinære Indtægter angaar, saa hidrører disse særlig fra Vare-
afgiften (der som bekendt kun svares af Varer, der indføres fra Udlandet), Bolværks-
og Pælepenge, Lejeindtægter af faste Ejendomme samt fra Andel i Frihavnsoverskuddet.
Hvorledes disse Indtægtskilder har varieret i Tidsrummet fra 1895 til 1916 er angivet
i vedhæftede Tabel (Bilag 3), og det samme er grafisk fremstillet paa Bilag 9 for Vare-
afgiftens og Bolværks- og Pælepengenes Vedkommende og paa Bilag 10, hvad angaar
Lejeindtægterne og Andelen i Frihavnsoverskuddet. Fra 1910 til 1915 ses der at have
været en stærk Stigning i Vareafgiften fra ca. 518.400 Kr. til ca. 744.300 Kr., medens
der er en Nedgang i 1916, som efter alt at dømme vil blive fortsat i en endnu be-
tydeligere Nedgang i indeværende Aar (1917). Den stærke Stigning fra 1915 til 1916
af Bolværks- og Pælepenge skyldes Overgangen den 1. December 1915 til en højere
Takst for disse Afgifter. Medens Lejeindtægterne ses at have været ret jævnt stigende
fra ca. 49.200 Kr. i 1895 til ca. 238.800 Kr. i 1916 —. efter at have vist en nedad-
gaaende Tendens umiddelbart før Krigens Udbrud —, viser Andelsindtægten fra Fri-
havnens Driftsoverskud store Svingninger og har under Krigens første Aar været stærkt
stigende for atter at dale i Aaret 1916 og sandsynligvis endnu yderligere i indeværende
Aar (1917).
I Bilag 4 er givet en Oversigt over Antal og Nettoregister-Tonnage af de i Havnen
indgaaede Damp- og Sejlskibe i Tidsrummet 1895—1916, og paa Bilag 11 er denne
Tabels Indhold fremstillet grafisk. Medens Sejlskibenes Antal er aftaget fra 10.716 i
1895 til 9.572 i 1913, er Dampskibenes Antal i samme Tidsrum vokset fra 3.826 til
12.021, og medens Sejlskibstonnagen har holdt sig omtrent konstant gennem disse Aar,
er Dampskibstonnagen steget fra ca. 1.900.000 Tons til ca. 4.380.000 Tons. I Krigsperi-
oden er der en væsentlig Nedgang i Antallet af indgaaede Sejl- og Dampskibe, og
det samme gælder i endnu højere Grad i disse tre Aar Dampskibenes Nettoregister-
Tonnage, som dalede fra ca. 4.380.000 Tons til ca. 3.330.000 Tons. Tabellens Tal-
angivelser medtager ikke Dampfærge-Trafikken.
Bilag 5 viser Skibsfarten paa Kjøbenhavn i Aaret 1916.
Endelig er der i Bilag 6 givet en Oversigt over Indbyggerantallet i Kjøbenhavn i
Tidsrummet fra 1877 til 1916, og den dertil svarende Kurve er indtegnet paa Bila-
gene 7—11.
Naar der ene tages Hensyn til Forøgelsen af Trafikken paa Kjøbenhavns Havn og
de dermed stigende Indtægter under normale Udviklingsforhold indtil Aaret 1914 —
og her maa bl. a. tages særlig i Betragtning de af Frihavnens Driftsoverskud Havne-
kassen tilgaaede Indtægter —, opfordrer Hensynet til Havnekassens Tarv ikke i særlig
Grad til at stille Krav om ekstraordinært store Udvidelser af Havneværkerne ud over,
hvad der nu er under Udførelse. Imidlertid har de ved Krigen hidførte særlige For-
hold medført, at man i de sidste Par Aar har oplevet en stærk Opgangsperiode, som
man formentlig har Lov til at forvente vil fortsætte sig ogsaa under de forhaabentlig
snart tilbagevendende normale Forhold, selv om der i Aaret 1916 og nu i 1917 har
været en vigende Tendens, og det er derfor ganske naturligt, at den ved Krigen for-
aarsagede Tilstand fra mange forskellige Sider har fremkaldt Forslag om Nødvendig-
heden af at iværksætte betydelige Havneudvidelser for at kunne imødekomme en
forventet stærkt stigende Havnetrafik.
Bilag 3.
Bilag 9.
Bilag 10.
Bilag 4.
Bilag 1 1
Bilag 5.
Bilag 6.