Kjøbenhavns Havns Udvikling I Fortid Og Nutid
Samt forslag til havnens fremtidige udvidelse

16 Blandt de mange fremkomne Forslag har særlig tre antaget mere bestemte For- mer, hvorfor jeg skal indskrænke mig til her at berøre disse. Det første af disse Forslag skyldes Arkitekt Alfred J. Råvad og fremkom i „Fædrelanders Søndags-Udgave for den 21. Februar 1915. Det gik ud paa at til- vejebringe et Sejlløb gennem Inderhavnen, Sydhavnen og Kalvebod Strand med mindst 12 m Vanddybde til Forbindelse af Østersøen med Verdenshavene, og som første Led i en Havneudvidelse foresloges anlagt en ca. 1500 m lang Mole ved Sorte Rende, udgaaende i sydlig Retning fra Strandegaard til ud for Avedøre med Besejling sydfra gennem den til 7 m’s Dybde uddybede Sorte Rende. Hovedtanken i dette Projekt falder sammen med det for sin Tid ikke mindre storslaaede Projekt (gengivet i Bilag 12. Bilag 12), som der i 1859 blev givet d’Herrer W. Murray og Grosserer W. Andersen Koncession paa, omfattende et Sejlløb med mindst 20 Fods (6,3 m) Dybde gennem Havnen og Kalvebod Strand, men som det aldrig lykkedes at faa paabegyndt endsige gennemført i sin Helhed, ihvorvel de Udvidelser af Havnen i sydlig Retning, som i Tidernes Løb senere har fundet Sted, selvfølgelig stedse har taget Sigte paa engang at kunne faa gennemført et Sejlløb gennem Havnen helt ned til Køge Bugt. Denne naturlige Tanke er der i øvrigt langt længere tilbage i Tiden slaaet til Lyd for, idet Intendant i Marinen, Greve C. F. Danneskjold-Samsøe, fremkom med en Plan til at drage hele Østersø-Trafikken igennem Kjøbenhavns Havn ved Udførelsen af en Kanal med 100 Fods (31 m) Bundbredde og 24 Fods (7,5 m) Vanddybde mellem Sjælland og Amager ud til Køge Bugt samtidig med en Spærring af Farvandet mellem Amager og Saltholmen, Drogden. Trods Admiralitetets Betænkelighed blev denne Plan i 1740 godkendt af Kongen (Christian den Sjette), og det bestemtes, at der gennem 13 Aar skulde anvendes 100.000 Rdlr. aarlig paa dens Realisation; men den paafølgende Tids truende Krigsudsigter og den dermed følgende Pengeknaphed medførte, at denne stor- stilede Plan maatte skrinlægges. Medens saaledes Gennemførelsen af et Sejlløb mod Syd helt ned til Køge Bugt bør være det endelige Maal, som tilstræbes, vil Forslaget om Anlæget af en Mole i flere Kilometers Afstand fra Havnens nuværende Anlægspladser neppe kunne anbe- fales. Kjøbenhavns Havn har allerede nu en ret stor Udstrækning — der er omtrent 12 km mellem dens Nord- og Sydgrænse — og Udnyttelsen af denne Længde bør formentlig staa i første Række. Heller ikke synes det naturligt at foretage en Ud- videlse ved at anlægge en Kajstrækning, der kun er i Jernbaneforbindelse med den øvrige Havnetrafik, medens den ingen direkte søværts Forbindelse — i hvert Fald foreløbig — kan faa med Kjøbenhavns Havn. Det andet Forslag findes nærmere beskrevet i Dansk Søfartstidende for 25. Fe- bruar 1915 og gik i sine Hovedtræk ud paa at benytte den Del af Christianshavns Fæstningsgrav med omgivende Volde og tilstødende Arealer, som ligger imellem Lange- bro og Amagerbrogade, saaledes at det derved tilvejebragte nye Havnebassin ved en Gennemskæring mellem Langebro og Langebrogade sattes i Forbindelse med Havnen. Man vilde imidlertid derved — hvad der i øvrigt ogsaa er gjort opmærksom paa i nævnte Ugeblad — kun kunne opnaa at faa et meget smalt, ca. 100 m bredt Bassin, og de tilstødende Kajarealer vilde ogsaa blive altfor smalle til at svare til Nutidens Fordringer med Hensyn til Pakhuses og Skures formaalstjenlige Dybde. Endvidere maatte Indsejlingen til et saaledes beliggende Havnebassin tværs paa Sejladsen i Inder- havnens Hovedløb og i ret stor Nærhed af Gennemsejlingen ved Langebro siges at