Kjøbenhavns Havns Udvikling I Fortid Og Nutid
Samt forslag til havnens fremtidige udvidelse

Gaaende ud fra, at man kan dele Havne-Spørgsmaalet i et kommercielt og et Trafik- spørgsmaal, skal hermed fremsættes Menings-Udtalelse derom til eventuel Kritik-Diskussion. I.) Havnens kommercielle Nødvendighed. Krigen viser sig mere og mere at være en Forretningskrig, ikke alene om Varer, Kunder og Penge, men nok saa meget om Systemer og Principer, d. v. s. med Differencer i Anskuelser, der hersker mellem de hovedsagelige Kæmper og om Søvejen og Landvejen mod Syd-Øst (Indien). Naar man nu kan føre en saa frygtelig Krig om Handel og Industri, saa maa Maa- let være stort, og Resultatet derfor helst ogsaa; det er simpelthen og kort sagt: FRIHANDEL ELLER PROTEKTIONISME. Det er ikke umuligt at Verden, men navnlig Europa kan blive helt og holdent velsignet med een af disse Retnings-Linier. Hvis Verden er moden nok til Frihandel, ja, saa er det maaske godt. Er Verden endnu ikke moden nok, og hvis Krigen derfor muligvis ender med, at hver Nation beholder sin Mening, saa har vi Protektionismen i endnu højere Grad end hidtil. Hvilken af Delene vi faar, vil Danmark næppe faa synderlig Indflydelse paa, men kommer til at indrette sig efter de Linier, der gives af Stormagterne. Da det ikke behøver at blive et „enten—eller", men godt endnu i mange Genera- tioner kan blive et „baade —og", saa maa vi se Fremtiden i denne flerfarvede Belysning. Selv om man skal se Fremtiden for Københavns Havns Vedkommende saaledes, saa kommer man i alle Tilfælde til eet og samme Resultat. Faar vi hel eller delvis Protektionisme Kamp efter Krigen, saa har baade en Han- delshavn og en Industrihavn hver sin store Berettigelse, d. v. s., at saa bliver den østlige Yderhavn eller Transithavn nødvendig, og ikke mindre paakrævet vil Sydhavnen eller In- dustrihavnen blive. Faar vi Verdens-Frihandel, saa er det om muligt endnu mere nødvendigt, at Kø- benhavn forsyner sig med store Havne for ogsaa at kunne blive Fordelingshavn og Stabel- plads. Under alle Omstændigheder taler alle Fremtids-Perspektiver i alle Retninger stærkt for, at vor Havn vil gaa en stor Periode imøde, til hvilken den maa ruste sig successive efter bedste fattige Evne. Betegnelsen fattig bør maaske helst ikke siges, men den skal nævnes for at modsiges, thi hvad vil det sige at gøre Udlæg af 100 Millioner Kroner, naar man vil starte en saa stor Forretning paa et godt Strøg, som den, der her bliver Tale om med Havnen. II.) Havnens Trafik-Eventualiteter: Hr. Ingeniør Raavad har i Børsen af 19/12 foreslaaet Havnen som Kanal-Havn, d. v. s. Gennemsejlings-Havn ud til Køge Bugt, modsat Hr. Havnebygmester Møllers Plan om den lukkede Sydhavn, og efter hvad Indsendere i Børsen d. 22/12 og Nationaltidende d. 21/12 mener, saa vil vist sammen med dem de fleste synes, at Hr. Møllers Planer ab- solut maa være de rette. Almindeligvis vil Hr. Møllers Planer da ogsaa blive taget som Grundlag for de kommende Diskussioner om Havnens Fremtid, og saaledes ogsaa hermed danne Grund for efterfølgende Udtalelser om de trafikale Forhold.