Kjøbenhavns Havns Udvikling I Fortid Og Nutid
Samt forslag til havnens fremtidige udvidelse

De to Punkter, der dominerer, er: INDERHAVN OG YDERHAVN. Ved Inderhavnen paa Amagerfælled er det Offentlige, d. v. s. Stat, Kommune, Havn, Herre over at lægge Trafiken tilrette baade geografisk og for den Anvendelse, Arealerne skal have. De anførte Banelegemer tyder paa vel gennemtænkt Trafikering og paa udmær- kede Forbindelser mellem Vand og Jernbane. Om Yderhavnen tør man sige, at denne er nok saa vigtig om ikke den vigtigste at faa lavet først Handelshavnen, thi en Handelshavn vil med Københavns Beliggenhed vistnok hurtigere faa Betydning end en Industrihavn, idet dansk Industri muligvis vil vokse langsomt, svarende til vor langtrukne Politiseren i flere Retninger, f. Eks. Toldloven. Ved Yderhavnens Projektering skulde man synes, at det var rigtigst ikke alene at lave de to Bassiner, men straks projektere Planen helt færdig med 3 Bassiner, hvad der vil være det geografisk mest naturlige, idet saadanne vil naa til Kastrup Fort, d. v. s. til Byens nuværende Grænse. Dernæst bør de nærmeste Dele af Kastrup og Taarnby over til Slusedæmningen indlemmes, thi den nærmeste Del af Amager bliver nødvendigvis en decideret Fabriks- og Arbejderby, og hvad Fremtidens Arbejderspørgsmaal kan komme til at betyde, baade hans Arbejdssted og hans Arbejdsfred (Boliger paa det øvrige Amager) er Kommune-Forvaltnin- gen vel nok klar over. De nye Storhavne vil præge Byen endnu mere end Indlemmelserne vestpaa, og ydermere taler de i Projekterne viste Baner for en saadan Indlemmelse, idet det tredie Yder- bassin bliver ikke mindst nødvendigt, fordi en forstandig Bebyggelse med tilhørende rigtige Færdselsanlæg itide maa ske mere praktisk fremsynet end tidligere Tiders Kortsyn har ladet passere. Exempelvis vil Fremtiden ikke alene kræve en større Langebro, men temmelig sik- kert, naar Byen i 1950 har 1 Million Indbyggere, ogsaa en Tunnel mellem Hovedbane- gaarden og et Sted paa de nuværende Skydebaner. Banerne og Sporvognene maa Specialisterne udtale sig om; kun maa man ønske, at Planer snart kommer til offentlig Diskussion, og at Kommunens Finansmænd i Tide ind- lemmer de tilsvarende Egne. Heldigvis er der for Byens Magistrat næsten ingen Spekulationer at regne med ud over, hvad Kommunen er saa godt som Herre over, og man maa derfor sige, at Hr. Borg- mester Møllers Planer nok vil blive et overordentligt lukrativt Objekt for Staden Københavns Finanser, samt til Arbejde, Gavn og Glæde for Byens Borgere og Efterslægtens Fremtid. O AF STRÅ!. BERGS BilGtR