Koloniale Produkter Kaffe
Forfatter: J. Hagen
År: 1925
Forlag: J. H. Schultz Forlagsboghandel
Sted: København
Sider: 73
UDK: 663.93 Hag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FORORD
Idet jeg forelægger den forste lille Bog af Serien »Koloniale Produkter«, maa det være mig tilladt at ledsage denne med et Par Bemærkninger:
Det tör vel nok anses for givet, at Forholdene efter Verdenskrigen har opfordret os til, i höjere Grad end Tilfældet tidligere var, at vende Blikket udefter for at komme til Klarhed paa, hvad der virkelig sker i Industri og Handel ude i det fjerne fremmede; de har givet os et Vink om, at Færten af en Sag er ikke altid nok; men jo dybere og mangfoldigere Viden, des rummeligere Virkefelt for personligt Initiativ, og des större Mulighed for Fremskridt og Fordele i den store Kamp om Livsgoderne og deres Fordeling, særlig paa de Felter, hvor Fordelingen sker mellem industrielt og kommercielt kæmpende Nationer.
Det Slagord, gennem hvilket Efterkrigstidens Konkurrence og økonomiske Spænding for en væsentlig Del har søgt sit Udtryk her i Norden, er: den direkte Forbindelse mellem Producent og Konsument, ikke mindst, hvor Talen er om oversøiske Produkter. Dog en saadan Forbindelse lader sig ikke bygge op paa sikker Grund, medmindre de tvende Parter kender hinandens Forhold ud og ind, og at mure seks smaa Sten, af hver sin Karakter og om hver sit Emne, ind i nævnte Grund er netop denne Series Opgave; dens Stræben er at sprede Kundskab om, livad der paa seks, for os betydningsfulde Felter øves i Hollands ostindiske Kolonier. Paa mangt et Felt vil den ikke kunne undgaa at komme ind paa Ting af social og folkepsykologisk Art, hvor Talen nemlig er om den hollandske Nations Livtag med vældige kolonisatoriske Opgaver, om Vaaben, Fald og Sejr i disse Livtag; men det er ikke Hovedsagen. Det, som Bøgerne vil bringe, er i forste Række det praktisk forklarende Stof, som danner Basis for et dagligt Samvirke mellem Nord og Øst til Held og Gavn for begge Parter.