Koloniale Produkter Kaffe
Forfatter: J. Hagen
År: 1925
Forlag: J. H. Schultz Forlagsboghandel
Sted: København
Sider: 73
UDK: 663.93 Hag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
af paa en Gang, men sker i tre til fire korte Perioder med nogle Ugers Mellemrum og afsluttes fuldstændigt, naar den törre Tid begynder. I Blomstringstiden staar der en stærk Duft som af Jasmin (den bekendte hvidblomstrede Havebusk Philadelphia, Pibeved) omkring hele Kaffebusken. Kedeligt nok taaler Blomsterne ikke vedvarende Regn; i saa Fald mislykkes Befrugtningen ganske, og under ugunstige Omstændigheder hænder det, at en meget stor Del af Blomsterne kun opnaar en Brøkdel af deres fulde Störreise og vedbliver at være grönne. Ganske vist aabner de sig i Tusindtal, men kun som bitte smaa Stjerner, og ingen af dem er i Stand til at sætte Frugt.
Omtrent 8 Maaneder efter Blomstringen er Frugterne modne; af Farve er de morkerøde, kun hos en enkelt Varietet er de gule. I Højlandet over 1000 Meter bliver de störst, i Lavlandet derimod mindst. Frugtkødet har hos den arabiske Kaffe den store Fordel, at det er blødt og slimet, saa de indfødte Arbejdere let med deres Fingre kan faa Bönnerne til at smutte ud af Kødet. Bönnerne er ca. 42—1} mm. lange og 8—9 mm. brede, hvilke Maal dog ogsaa er stærkt afhængige af Voksestedet; thi i et regnrigt Klima og paa frugtbar Jord faar man de störste Bonner. Pergamentlaget er ret tyndt, og Sølvhinden er let at fjerne fra Bönnen. Det færdige Produkt uden Pergamentlaget og Sølvhinden er af Farve gult, grönt eller blaaligt; imidlertid har baade Voksestedet, Tilberedningen og fremfor alt Oplagringens Tid og Omstændigheder en stærk Indflydelse paa Produktets Farve.
Da alle disse Forhold er forskellige hver paa sit Sted, har man faaet en Mængde, lokale Typer frem, som skelnes nöje fra hverandre i Handelen, f. Eks. har man Blue Mountain Kaffen fra Jamaica, man har meksikansk, Guatemala-, Santos-, Rio-, Java-og Sumatrakaffe. Indenfor hver saadan lokal Type kan man igen skelne mellem Produkterne fra de forskellige Distrikter, f. Eks. Preanger- og Malangkaffe, Padang- og Kroékaffe o. s. v., og endda kan man erkende Forskelligheder mellem Produkterne fra hver enkelt Plantage eller hver Gruppe af ensartet organiserede Plantager; her er det, at baade Vækstbetingelser, Høstmetoder og Tilberedningsmaader i höj Grad gör deres Indflydelse gældende, og flytter man Træer fra en Plantage til en anden, vil Produktet