Koloniale Produkter Kaffe
Forfatter: J. Hagen
År: 1925
Forlag: J. H. Schultz Forlagsboghandel
Sted: København
Sider: 73
UDK: 663.93 Hag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
Nu varede det imidlertid ikke længe, för der i Europa kom mere Røre om Kaffens gastronomiske Side end om dens medicinske; 1621 kom der et lille Skrift herom af en Mand ved Navn Meisner, i 1624 slog den berömte Filosof Baco af Verulam paa Sagen i sit Værk Sylva Sylvarum, og godt en Snes Aar senere brød Bølgen omtrent samtidig ind over tre forskellige europæiske Lande. De handlende Venetianere var de förste, som tog Kaffedrikningen op som en Kilde til Nydelse, i 1647 bragte Venetianeren Pietro della Valle Kaffen til Marseille og lærte Franskmændene Kaffebrygningens Kunst, og omkring samme Aar bragte Englænderen Edwards, som i Konstantinopel havde lært Kaffens sjældne Dyder at kende, den til sit Hjemland. Men ikke nok dermed: for at göre Introduktionen effektiv, havde han taget sin græske Tjener og Kaffebrygmester, Pasqua Rosce, med. Denne aabnede i 1652 det förste Kaffehus i London. Idéen slog glimrende an, Kaffehuse blev i den nærmest følgende Tid svært populære Institutioner; de dukkede op overalt, ikke blot i Englands, men ogsaa i flere andre Landes Storbyer, i Tidsrummet mellem 1671 og 1683 finder vi flere af dem i Marseille, Paris og Wien.
Naar det berettes, at den engelske Konge Carl den Anden i 1675 lod ikke mindre end tre Tusinde Kaffehuse lukke, maa man imidlertid her tage med i Betragtningen, at disses Oprettelse ikke udelukkende skrev sig fra Kærlighed til den brune Drik, snarere brugte man den som Skalkeskjul for politiske Konspirationer, af hvilken Grund, og ikke for Kaffens Skadeligheds Skyld, de paagældende Beværtninger selvfølgelig ogsaa blev lukkede.
Indtil noget hen over Midten af det 17. Aarhundrede var al Handel med Kaffe gaaet over den nære Orient; men nu begyndte Hollænderne, som allerede længe havde vejret en Chance paa dette Omraade, alvorligt at tage Affære. Skuepladsen for deres förste Skridt paa denne for deres Nation senere saa berømmelige Bane maa dog ikke søges i Europa, men i deres egne ostindiske Kolonier. Saa langt tilbage som i 1616 havde Pieter van den Broecke lært Kaffen at kende i Mokka og havde vistnok som den förste bragt en lille Portion deraf med til Java, hvor den gjorde saadan Lykke, at man straks paabegyndte en ret omfattende Handel dermed i hollandsk Ostindien; i 16)8 gav f. Eks. det hollandske Handels-