Koloniale Produkter Kaffe
Forfatter: J. Hagen
År: 1925
Forlag: J. H. Schultz Forlagsboghandel
Sted: København
Sider: 73
UDK: 663.93 Hag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KAPITEL II
KAFFEDYRKNINGENS OG KAFFEDRIKNINGENS HISTORIE
Som allerede nævnt er det længste Tidsrum af Kaffedyrkningens og Kaffedrikningens Historie uløseligt knyttet til den arabiske Kaffe. Ligeledes er det fortalt, at denne Art egentlig er hjemmehørende i det midterste Afrika. Hvornaar og paa hvilken Maade man inde i det mørke Fastlands Bjærgegne har fundet paa at brygge den velkendte, brune Drik, skjuler sig dog borte i en fjern Fortid, om hvis Foreteelser man nu kun har Sagn og Gisninger. Formentlig er den i Begyndelsen af det 14. Aarhundrede, altsaa omtrent paa Valdemar Atterdags Tid her i Norden, bleven ført over fra sit Hjemland til Arabien, hvor den gennem den resterende Del af Middelalderen og helt op til det 18. Aarhundrede oplevede en glansfuld Periode; Dyrkningen af den tog Fart, Avlen var efter de Tiders Forhold grumme stor, og Mokka blev Kaffehandelens Centrum. Karavaner bragte Kaffen herfra til den gamle Holdeplads nær ved det nuværende Suez, hvor Lastkameler endnu flokkes fra de tvende Verdensdeles Örkenegne, førte den videre op til Damascus og Aleppo, hvorfra den distribueredes over hele den nære Orient. Saa vidt vides, androg Udførslerne af Kaffe fra Mokka til de nævnte to Byer gennemsnitlig 16,000 Sække aarlig i Slutningen af det 16. Aarhundrede.
Netop fra Aleppo blev Kaffen forsi bekendt for Europæerne., ganske vist endnu ikke in natura, men kun at læse om, idet nemlig den tyske Læge og Naturforsker Leonard Rauwolf herovre stiftede Bekendtskab med Kaffe og Kaffedrikning og skrev om begge Dele i 1582. Ni Aar efter, i 1591, fik man en anden Beskrivelse af Kaffe-træet og dets Frø, men udelukkende set fra et medicinsk Standpunkt; den skyldtes den venetianske Gesandtskabslæge Prosper Alpin i Ægypten. Ogsaa han var den forste, som viste et Par af de mærkelige Bonner frem for de europæiske Lærdes undrende Öjne.