ForsideBøgerKoloniale Produkter Kaffe

Koloniale Produkter Kaffe

Forfatter: J. Hagen

År: 1925

Forlag: J. H. Schultz Forlagsboghandel

Sted: København

Sider: 73

UDK: 663.93 Hag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
23 hvornaar det er sket, og for hvem det er lykkedes, kender man ikke; muligt de udvandrede Arabere selv bærer Skylden derfor, muligt Planterne er bleven røvede af de omstrejfende orang keling, som just havde hjemme paa Malabarkysten og endda meget tidligere, nemlig omkring ved Christi Fødsel, gjorde Forretningsrejser baade til Arabien og Java og senere blev Grundlæggere af de store hinduiske Riger baade her, paa Sumatra og Bali. Saa meget er i al Fald sikkert, at blandt Malabarkystens Mokkaplanter valgte Hollænderne de Stammer, der blev Forældrene til Kaffekulturen paa. Java. Allerede i 1696 havde den hollandske Kommandant paa Malabarkysten, Adriaan van Ommen, oversendt nogle Kaffeplanter til Batavia; de blev anbragte i Generalguvernørens Have, men gik til Grunde ved en Oversvømmelse i 1699- Men samme Aar bragte Hendrik Zwaardekroon, som havde været i diplomatisk Sendelse til Malabar, en ny Portion Kaffeplanter over til Java, disse slap helskindet igennem og blev Stamplanterne for de förste hollandskindiske Plantager. Senere hentede man af og ti! nye Forsyninger ovre i Malabar, og i Løbet af faa Aar groede der talrige, ikke blot Stats-, men ogsaa private Kaffeforetagender frem i Omegnen af Batavia. Allerede i Aaret 1706 kunde den indiske Regering sende en Prøve paa sine Kaffebönner hjem til det ostindiske Handelskompagnis Direktion, og som en lille, fiks Opmærksomhed vedføjede man en Gave til Amsterdams Borgmester, Nicolaas Witsen, som havde været en af de ivrigste Forkæmpere for Kaffedyrkningens Indførelse paa Java. Gaven var et levende, straalende grönt, lille Kaffetræ i Potte. Denne Rarietet blev anbragt i den botaniske Have i Amsterdam. Træet blomstrede og gav Frø, hvoraf man atter fik nye Planter. Men nu begik man i Holland den mest forbavsende Letsindighed, som tænkes kunde: I lutter Begejstring over alt det skönne og rige, man havde naaet, sendte den hollandske Regering i 1712 sin lille Flothed til den franske Kong Ludvig den XIV, nemlig en ung Kaffeplante, som var opklækket af Frø fra Amsterdam. Som rimeligt var, vakte denne en mægtig Opsigt i de parisiske botanisk og kolonialt interesserede Kredse; man overførte Vidunderet til Jardin des Plantes, hvor det blomstrede og bar Frugt, men synes derpaa at være afgaaet ved en stille Død.