Koloniale Produkter Kaffe

KAPITEL III KAFFENS KEMISKE BESTANDDELE Kaffens stimulerende Virkning beror i forste Række paa dens Indhold af Coffein: men de Stoffer, som danner sig ved Bönnemes saakaldte Brænding eller Ristning, spiller ogsaa deres Rolle ved Bestemmelsen af Kaffens Værdi som Nydelsesmiddel betragtet. Hvad Kaffens Smag angaar, da paavirkes denne nemlig ikke i ringeste Grad af dens Coffein-Indhold; den coffeinfrie Kaffe, som foreskrives Patienter med Hjærtesygdomme, og af hvilken Coffeinet er trukket ud ved Hjælp af Benzol, Benzin el. lign. Stoffer, er, hvad Smagen angaar, ikke til at skelne fra den coffeinholdige. Ifølge det tidligere Kaiserliche Berliner-Gesundheitsamts Bestemmelser regnes Kaffen for coffeinfri, naar dens Coffeinprocent er 0,08 og derunder, og for coffeinfattig, naai Procenten er 0,2 og derunder. Coffeinet er et saakaldet Plantealkaloid, der foruden i Kaffe forekommer i Te, Kolanødder, Guarana og Maté, hvilke sidste begge er Tesurrogater, og er nær beslægtet med Alkaloidet Theo-bromin i Kakao. I ren Tilstand danner Coffeinet hvide, glinsende, böjelige Krystalnaale af en svagt bitter Smag; som saadant anvendes det i Medicinen mod Hovedpine og Hjærtelidelser. Coffeinet er ikke bundet til Bönnerne alene, men forekommer, om end ofte kun i ringe Mængder, ogsaa i Kaffebuskens andie Dele, af hvilken Grund de Indfødte, f. Eks. i Vestsumatras Bjærge, brygger Kaffe af de törrede og ristede Blade. Nyere Undersøgelser over Coffeinets Forekomst i de forskellige Dele af Kaffebusken har givet følgende Resultater: I de unge Blade.... 0,6 % I Blomsterkronen.... 0,3 — I umodne Bonner ... 1,3 % I modne Bonner........ 1,3 % I unge Topskuds Stængler 1,1% I sammes Blade........ 0,9 %