Koloniale Produkter Kaffe
Forfatter: J. Hagen
År: 1925
Forlag: J. H. Schultz Forlagsboghandel
Sted: København
Sider: 73
UDK: 663.93 Hag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
49
det ikke Bönnernes Kvalitet, om Frugterne faar Regn; först naar Kaffen begynder at blive »lufttör«, som man siger, vil baade Regn og Dug kunne indvirke uheldigt paa Bönnernes Farve.
Saa snart man kan høre, at Bonnerne rasler inde i Frugterne, er 1 örringsprocessen tilendebragt, og paa det Tidspunkt er Bönnen saa haard og sprød, at den springer som Glas, naar man slaar den med en Hammer eller en Sten. Hvis Bönnen derimod kun knuses eller sprækker ved en saadan Behandling, maa Toningen fortsættes.
Efter Torringen kommer Tærskningen, ved hvilken Bönnerne skal befries baade for det törre Frugtkød og Pergamenthinden, og som enten kan ske ved Haand- eller Maskinkraft. Det förste er her det almindeligste og foregaar paa en meget simpel Maade: Sædvanligvis graver man et Hul i Jorden og beklæder dette indvendigt med en Bøffelhud, eller man sætter en Bambuskurv derned. De törrede Frugter hældes deri og stødes med en stor Træplanke./
Den vestindiske Tilberedningsmetode er langt mere kompliceret og kræver et ret omfattende Anlæg af Maskiner; ikke desto mindre er den langt den fordelagtigste, fordi alle Processer ved Hjælp af den skrider hurtigere frem og kan gennemføres med langt færre Arbejdere, samt at den Kaffe, der tilberedes efter den vestindiske Metode, faar et smukkere Ydre og en mere egal Farve end den, der er behandlet efter den törre. Selvfølgelig faar man ogsaa ved den vestindiske Metode betydelig flere Momenter ind i sin Kalkule, saa der kræves talrige Stikprøver langs Kaffens hele Tilblivelseshistorie, hvis man tilfalde vil danne sig et Skön over, om alt fungerer økonomisk, og om de forskellige Udgiftsposter kasteien rimelig Rente af sig. Denne Side af Sagen er ikke langt fra at være den vigtigste i hele Plantagens Drift. Ihvorvel der ret naturligt gör sig store Variationer gældende i disse Beregningers Resultater, har man forsøgt at uddrage en Norm, der for den arabiske Kaffes Vedkommende tager sig ud som følger:
Fuldt tilberedt Vare som Enhed: Høstet Frugt.
Markedsprodukt. Tör Pergamentkaffe. Vaad Pergamentkaffe. Afskrællet Frugt.
Rumfang 1 2,13 2,22 2,63 5,45
Vægt 1 1,16 2,23 2,97 4,80
4