Koloniale Produkter Kaffe 1925
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
enige om, at skal man bruge Mellemplantning noget Steds, da maa det i förste Række være i Kautschukkulturerne, hvor det varer ca. 7 Aar, för Plantagen kommer i Produktion, og hvor Mellemplantningen vistnok kan tage sin betydelige Del af Udgifterne ved Plantagens Underhold i den magre Tid. Ligesaa er man enige om, at saasnart Kautschuktræerne kommer i Produktion, bör disse være eneraadende i Plantagen, og Mellemplantningen maa hugges bort.
Naar Robustakaffen, forøvrigt i ret stor Stil særlig paa Østjava og Sumatra, med Held er bleven brugt som saadan, beror det paa, at den opfylder de tre væsentlige Krav, man maa stille til en Mellemkultur, nemlig 1) at den ikke maa forringe Hovedkulturen, 2) at den hurtigt skal komme i Produktion og 3) at den ikke maa kræve for meget Arbejde. Og just i Aarene 1922—2}, da Raa-gummipriserne paa Verdensmarkedet faldt i en saa foruroligende Grad, at man i flere af de interesserede Lande stillede energiske Fordringer om en midleitidig Standsning eller i al Fald en meget vidtgaaende Indskrænkning i Tapningen af Raagummi, reddede Robustakaffen mangen en Plantage fra den ellers sikre økonomiske Undergang, ikke blot i hollandsk Indien, men i alle kautschuk-producerende Distrikter i det sydlige Asien.