Koloniale Produkter Kaffe 1925

KAPITEL VIII KAFFEN I VERDENSHANDELEN Naar Spørgsmaalet först og fremmest bliver, hvorledes hollandsk Indien staar med Hensyn til Ydeevne som Basis for Kaffekultui en, da maa derpaa straks svares, at disse Lande ingenlunde hører til Verdens bedste. Som normal Høst beregner man dernede for den arabiske Kaffe 3 Pikol pr. Bouw i Plantagens fjerde Aar, }y2 i det femte og saaledes stigende med y2 Pikol til et Maksimum af 7 i det tolvte Aar. Ved den meget intensive Kultur paa Ceylon i de bedste Aar ansloges Normalhøsten til 18 Pikol pr. Bouw paa de bedste Jorder; men i Brasilien gaar Udbyttet af samme Kaffeart langt höjere, nemlig normalt til 37 Pikol pr. Bouw. Robustakaffen staar dog i hollandsk Indien noget bedre end den arabiske, idet den giver 5—6 Pikol i det andet Aar, 10—12 i det tredje og 12—15 i det fjerde Aar. Hvor stærke Variationerne imidlertid kan være paa samme Plantage, fremgaar af følgende Tal, der skriver sig fra Sumatras Vestkyst og omhandlei den arabiske Kaffe: 1877. . . 562 Pikol 1883. . . 4850 Pikol 4889 • . . 1850 Pikol 1878. . . 1088 1884.. 1951 1890. . . 1250 1879. . • 953 1885.• 2394 1891. . . 700 1880. .. 2406 1886.. . 4078 1892. . . 1700 — 1881. .. 2?42 1887.• • 2031 1893 - . . 1720 1882. .. 1811 1888. . 4339 1894. . . 4)0 Denne usædvanlig stærke Variation i Kaffehøsten fra Aar ti Aar viser sig akkurat paa samme Maade, ogsaa naar man ager större Strækninger op til Undersøgelse, f. Eks. paa hele Java er Høsten det ene Åar god, det andet daarlig, og betragter man Svingningerne i den samlede Verdenshøst, udviser de i forstørret Omfang det samme Billede, som den enkelte Plantage frembyder. Der er ganske naturligt kun faa Ting, der følges med saa stor Interesse af Kaffens Dyrkere som netop dennes Priser; men Stig-