Vejledning i de uorganiske Stoffers qvantitative Analyse

89 og Sølvopløsningen giver da den til Analysens Sølvmængde svarende Mængde Chlornatrium. Afvejes 1Gm.O797 af Analysen, give de virkelig forbrugte Ccm. Kogsaltopløsning ligefrem, hvormange Procent Sølv Analysen indeholder. Ved kobberholdige Sølvlegeringer, som saa hyppigt forekomme, kan det chroms. Sølvilte ikke bruges som Indicator. Man kan derfor afveje 1 Gm.O797 af Legeringen , opløse i Salpetersyre i en Flaske (med indsleben Prop), udblæse de røde Dampe, fortynde til henved 250 Ccm. og derpaa tilsætte normal Kogsaltopløsning, saalænge man kan see, der kommer Bundfald. Ved stærk Rystning bliver Vædsken klar, og man prøver nu med 0.5 Ccm. af Gangen, om der bundfaldes Mere, idel man for hver Tilsætning ryster, til Vædsken bliver klar. Naar den sidst tilsatte halve Ccm. Kogsaltopløsning ikke giver, medens den foregaaende gav Bundfald, regnes den sidste naturligvis ikke med, og den næstsidste kun for 0.25 Ccm. Da de forbrugte Ccm. Kog- saltopløsning give hele Procent Sølv, kan Fejlen ikke blive over 0.25 °/0. Endnu nøjagtigere bliver Resultatet, naar man istedetfor at gaae frem med halve Ccm., til Slutningen kun tilsætter Kogsaltopløsningen draabevis og ryster godt om for hver Draabe. Er Buretten inddelt i Tiendele af 1 Ccm., kan man aflæse Tyvendedele, og Fejlen frem- kommer da først i Procenternes 2den Decimal. Til Bedømmelse af Cyanbrintens Styrke benyttes med stor Fordel den normale Sølvopløsning. En afvejet Mængde af Cyanbrinten gjøres tydelig alkalisk med Kalilud; derpaa tilsættes Sølvopløsningen. Det først fremkomne Bundfald forsvinder ved Omrystning, idet der dannes Cyansølv-Cyankalium: 2 K Cy + Ag O N O5 = Ag Cy, K Cy + KON O5,