Vejledning i de uorganiske Stoffers qvantitative Analyse

96 mere, er der tilsat nok. Et endnu nøjagtigere Resultat faaer man ved efter denne første Operation at foretage en ny med den samme Chlorkalkvædske. Af den første Prøve ved man temmelig nøjagtigt, hvormeget Arsensyrling der behøves: man anvender da et Overskud, tilsætter Stivelse- opløsning og titrerer tilbage med normal Jodopløsning, til den blaa Farve kommer frem. Differensen mellem de anvendte Ccm. Assensyrling og Jod er Maalet for Chlor- kalkens virksomme Chlor. Afvejes aitsaa a Gm. Chlorkalk, og er b de forbrugte Ccm. Arsensyrling, har man de fundne Procent Chlor x af Ligningen: 2 X 35,46 b a ’ 20000 100 : x (1) eller x = 35.46b 100 a. Gjøres a == = 0-3546 er b Procent Chlor, gjøres a = 3,546, er b Tiendele Procent Chlor. Men i heglen udtrykker man Chlorkalkens Værdi i Gay-Lussacske Grader. Disse angive, hvor mange Litre virksom Chlorluft (ved 0° og 760Mm) der findes i 1000 Gm. Chlorkalk. Da nu 1 Litre Chlor under de nævnte Forhold vejer 3Gm.178, saa betyder 100° Gay-Lussac 31.78 Procent Chlor, og af Ligningen x 31.78 : 100 = x : x, (x, = ——) sees, at man kun behøver 1 1 0.3178 at dividere de fundne Proc. Chlor med 0.3178 for at om- danne dem til Gay-Lussacske Grader. Det sees let, at man ogsaa kan indsætte Værdien x = 0.3178 x1 i Ligning (I), hvorved findes: 35.46b 35.46 . 11R_ . x == — e|ier: naar a = — —- = 1,11 o8 er x. = b. ’ 31.78a 31.78 1 Afvejes aitsaa 11Gm. 158 Chlorkalk og fortyndes til 1 Litre, saa vil de til hver 100 Ccm. forbrugte Ccm. Ar- sensyrling ligefrem give Gay-Lussacske Grader.