Vejledning i de uorganiske Stoffers qvantitative Analyse

114 ved Opvarmning i Luften og efterlader nogen Kiselsyre (som dog ikke repræsenterer alt Jernets Silicium). Platin- baaden vejes nu igjen, og Vægttabet er Kulstofmængden. Man kan naturligvis ogsaa, efter at have fjernet Calomelet i en Brintstrøm, gløde Platinbaaden i en Strøm af tør og kulsyrefri Ilt og veje den dannede Kulsyre i et Liebigsk Kaliapparat, idet man erindrer at uddrive Ilten af delte med en Strøm kulsyrefri atmosfærisk Luft. For at bestemme Svovlet kan man behandle 5—lOGm. Jern i en Kolbe (med Sikkerhedstragtl med stærk Saltsyre og lede den udviklede Brint (og Svovlbrinte) gjennem 2 U-formede Rør, som indeholde noget basisk eddikesurt Bly- ilte. Naar Jernet er opløst, suger min i længere Tid Luft gjennem Apparatet. Det dannede Svovlbly samles paa et lille Filtrum, udvaskes og tørres og smæltes dernæst med Salpeter og kuls. Natron (se p. 66, 4). Seh- og Guldlegeringer. Sølv bestemmes nu altid paa den »vaade Vej« o: ved Titrering, medens -man tidligere bestemte det ved Afdrivning med Bly paa Capeiler af Benaske i en Muffelovn. Denne sidste Me- thode bruges nu kun undtagelsesvis, hvor Titrermethodeo maatte frembyde særegne Vanskeligheder, og controlleres da saavidt muligt ved »vaade Prøver«. Ved den nøjagtige Titrering af Sølv gaaer man ud fra constante Maal af en Kogsaltopløsning, hvoraf 1 Ccm. udskiller 0Gm.010 Sølv, hvoraf altsaa 100 Ccm. indeholder 0Gm.54147 Na Cl, og for- andrer efterhaanden den afvejede Mængde af Legeringen, indtil man har fundet den Vægt, hvis Sølvmængde nøjagtigt udfældes af 100 Ccm. af Kogsaltopløsningen. Man be-