Vejledning i de uorganiske Stoffers qvantitative Analyse

132 og meget kjendeligt Bundfald (ikke en Opalisering). I Al- mindelighed benyttes en Kviksølvopløsning, hvoraf 1 Ccm. mætter 0Gm.010 Na CL Man opløser derfor 23Gm. 17 rent Kviksølvchlorid i Vand, fælder med Natron, udvasker Bund- faldet fuldstændigt, opløser det i den mindst mulige Mængde Salpetersyre, afdamper til Syrupstykkelse og fortynder med Vand tii 1 Litre. Opløsningen prøves med en ren Chlor- natriumopløsning (der dannes ved at opløse 10Gm.000 rent giødet Na Cl i Vand og fortyndes til 1 Litre) og med en Urinstofopløsning, der indeholder 4 Gm. Urinstof i 100 Ccm. Man afmaaler 20 Ccm. Chlornatrium, tilsætter 3 Ccm. Urin- stofopløsning og 5 Ccm. af en mættet Opløsning af Glauber- salt. Til denne Blanding skal bruges nøjagtig 20 Ccm. af Kviksøivopløsningen. Er denne for stærk — og det kan vel være en Lettelse at gjøre den noget for stærk —, hvis der altsaa kun bruges 20—a Ccm. Kviksølvopløsning, skal der for hver 20—a Ccm. tilsættes a Ccm. Vand. i Urinen maa man ved denne Prøve først fjerne de fosforsure Salte. Man tilbereder derfor en Opløsning af 1 Rumfang koldt mættet salpeters. Baryt og 2 Rf. koldt mættet Barytvand. 40 Ccm. Urin blandes med 20 Ccm. af denne Opløsning, man filtrerer gjennem et tøri Filtrum, tager 15 Ccm. af denne Vædske (= 10 Ccm. Urin), neutraliserer forsigtigt med svag Salpetersyre og litrerer med Kviksølv- opløsningen. De forbrugte Ccm. give Gm. Chlornatrium i 1000 Ccm. Urin. Indeholder Urinen Albumin, gaaer man frem, som naar Urinstof skal bestemmes i albuminøs Urin. Urinstof. Her skal kun omtales Liebigs Methode, der beroer paa, at en l’rinstofopløsning fuldstændig fældes af salpeters.