Vejledning i de uorganiske Stoffers qvantitative Analyse

135 Fosforsyre kan i Urinen bestemmes ved Titrering med eddikes. Uran- ilte, idet man gaaer frem ganske som sædvanligt (s. p. 90). Kvælstof. Urinens hele Kvælstofmængde bestemmes hensigtsmæs- sigt ved Glødning med Natronkalk i en stærk Glaskolbe paa omir. 100 Ccm. og med en Hals paa 10—1*2 Cm.s Længde. Man bringer 5 Ccm. Urin i Kolben, hælder der- næst nylig udglødet og afkølet Natronkalk deri og lukker den hurtigt med en dobbelt gjennemboret Kautschukprop, hvori man har anbragt 2 Glasrør, et lige, som naaer næsten ned til Natronkalken, og som over Proppen er trukket ud i en Spids og tilsmæltet, og el andet dobbeltbøjet, som sættes i Forbindelse med det p. 110 afbildede Kuglerør, hvori der findes et afmaalt Rumfang normal Svovlsyre. Derpaa an- bringes Kolben i et saa dybt Sandbad, at næsten hele Kug- len er omgivet af Sand, og opvarmes over en enkelt Bun- sensk Lampe. For at der ikke skal afsætte sig Vanddraaber paa den Del af Kolben, som ikke er omgivet af Sand, an- bringes om Halsen et Blikhylster, der næsten naaer Proppen. Dette er skaaret op langs den ene Side og fjedrer saameget, at det med Lethed kan skydes ned over Kolbens Hals. En halv Times Glødhede er nok til at uddrive alt Kvælstof i Form af Ammoniak. Tilsidst knibes Spidsen af det lige Glasrør, og man suger i længere Tid Luft gjennem Appa- rate!. Kvælstofbestemmelsen udføres derpaa aldeles paa den p. 111 nærmere beskrevne Maade. Ammoniak. Urinens Ammoniakmængde kan ikke bestemmes paa sædvanlig Maade, fordi Urinstoffet forholdsvis let omdannes