Vejledning i de uorganiske Stoffers qvantitative Analyse

137 Kobberopløsningen, indtil denne er fuldstændig reduceret, til den altsaa viser sig farveløs. Det første Bundfald viser sig ikke rødt i den blaa Vædske, men efterhaanden som denne affarves, bliver Bundfaldets Farve livligere rød. Naar det viser sig højrødl, tages Skaalen af Ilden, Kobberforiltet sætler sig hurtigt, og ved at hælde Skaalen kan man med det hvide Porcellain som Baggrund forholdsvis let skjelne, om Vædsken endnu har en blaalig Tone. Er man i Tvivl, filtreres lidt af Vædsken ned i et Prøveglas, man tilsætter en Draabe af den fortyndede Urin og opvarmer. Frem- kommer herved en rødgul Sky, hældes Prøveglassets Ind- hold tilbage, og man tilsætter endnu nogle Draaber Sukker- opløsning. Hvis man har tilsat for meget Sukkeropløsning, viser dette sig ved, at den udtagne Prøve er brunlig (Natron sønderdeler Druesukker). I Reglen opnaaer man ved den første Titrering kun en Tilnærmelse til det rigtige Resultat. Derfor gjentages Forsøget, idet man fra den første Prøve ved, hvormeget Sukkeropløsning man med Sikkerhed kan sætte til, og derpaa gaaer frem med 2 Draaber ad Gangen. Indeholder Urinen Albumin, tilsætter man en Draabe Eddikesyre, koger, filtrerer den coagulerede Masse fra, ud- vasker og fortynder, om nødvendigt, Filtratet.