Vejledning i de uorganiske Stoffers qvantitative Analyse

54 Antimon bestemmes som Antimonundersyre (Sb O4) eller vejes som Svovlantimon, idet man da ved et særeget Forsøg bestem- mer dettes Sammensætning. I Almindelighed udskilles Antimon med Svovlbrinte af en sur Opløsning. Da denne skal være fortyndet, maa man i Almindelighed x) tilsætte Vinsyre, for at der ikke skal ud- skilles bas. Chlorantimon. Den med Svovlbrinte mættede Opløsning stilles hen, løst tildækket, til Svovlbrintelugten har tabt sig. Derpaa samles Bundfaldet paa et ved 100° tørret og vejet Filtrum. Man maa vaske længe, for at hvert Spor af Saltsyre kan blive udvasket; ellers kan ved den se- nere Behandling Chlorantimon forflygtiges. Man tørrer ved 100° og vejer. Svovlantimonet kan behandles paa for- skjellig Maade. 1. Man tager det saa fuldstændig som muligt af Fil- tret, bringer det i en Porcellainsdigel med Laag, opvarmer det paa ny til 100° og vejer; derpaa opvarmes i længere Tid (for 1 Gram Svovlantimon 12—16 Timer) til 200°—230°. Herved gaaer alt Overskud af Svovl bort, og man faaer Sb S3 tilbage. Heraf regner man sig til den Mængde Sb S3, der findes i alt det paa Filtret vejede Sb Sx. Denne Methode er navnlig at anbefale for de svovlrige Bundfald, der faaes ved at fælde en Opløsning af Svovlantimon i Svovlam- monium med svag Saltsyre. 2. Mindre svovlrige Bundfald kunne ogsaa behandles saa- ledes: En De] af det ved 100° tørrede og vejede Svovlanti- mon tages af Filtret og vejes i en rummelig Porcellainsdigel, befugtes heri med nogle Draaber Salpetersyre af Vf. 1.2 til 1.4, overgydes derpaa forsigtig med 8—12 Gange saa *) Men ikke altid, se p. 57.