Vejledning i de uorganiske Stoffers qvantitative Analyse

55 meget Salpetersyre af Vf. 1.52, idet Diglen saavidt muligt holdes bedækket af et Lhrglas, og opvarmes da efterhaanden i Vandbadet. Naar Indvirkningen er hørt op, sprøjtes Uhr- glasset af; man afdamper til Tørhed og opheder Massen (Svovlsyre og Antimonsyre) lidt efter lidt. Tilsidst glødes stærkt til constant Vægt. Hesten er Sb O4. Heraf regner man sig atter til Antimonmængden i alt det pua Filtret vejede Svovlantimon. 3. Er man vis paa, at Antimonet findes som Antimon- syre i den Oplosning, hvoraf det fældes med Svovlbrinte, saa er det ved 100° tørrede Svovlantimon vandfrit, og man kan da bestemme Svovlmængden deri som Svovlsyre (se Svovlmetaller); men det af en Antimonilteopløsning dannede Svovlantimon blive ikke fuldstændig vandfrit ved 100°, og denne Methode giver derfor her mindre nøjagtige Resultater. Adskillelse af Antimon og Tin frembyder store Vanskeligheder. Den bedste Methode er følgende: 1. 1 en Skaal, bedækket med et Lhrglas, behandles den. fintdelte Legering med Salpetersyre af Vf. 1.4; efter Iltning inddampes til Tørhed i Vandbad; derpaa opvarmer man noget stærkere. Man opbløder Massen med Natron og skyller det Hele over i en Sølvdigel, inddamper til Tørhed og smælter derpaa nogen Tid med et stort Over- skud af Natronhydrat. Den afkølede Masse udblødes med og opløses derpaa i Vand, og det Hele skylles over i et større Glas. Herved udskilles Størstedelen al det antimon- sure Natron, medens alt tins. Natron bliver i Opløsningen. Men da det antimons. Natron ikke er aldeles uopløseligt, tilsættes | Rumfang Vinaand af Vf. 0.833, man rører om og lader staae hen. Man vasker først med en Blanding af lige