Vejledning i de uorganiske Stoffers qvantitative Analyse

61 I — En anden Del af de oprindelige Svovlmetaller bringes i en Porcellainsdigel og opvarmes i en Strøm af tør Svovl- brinte i det Apparat, som er beskrevet under Zink 2. c. Herved fordamper alt Svovlarsen og en Del Svovl. Resten iltes til Tinsyre efter Tin 2. Af den fundne Mængde reg- ner man sig til den hele. Foreligge Metallerne i Form afilter, kunne disse umid- delbart opvarmes i Kuglerøret i en Svovlbrintestrøm og blandede med Svovl behandles i Porcellainsdiglen med Svovlbrinte. Adskillelse af Arsen, Antimon og Tin. En Legering af disse 3 Metaller behandles ganske som en Legering af Antimon og Tin. Af det vinaandige Filtrat (arsens, og tins. Natron) behøver man ikke at fjerne Vin- aanden; man overmætter med Saltsyre; herved udskilles et fyldigt arsens. Tintveilte. Man filtrerer paa et vejet Filtrum og behandler Bundfaldet efter Adskillelse af Arsen og Tin. Den Mængde Arsen (Arsensyre), der endnu kan være i Fil- tratet, gjør man bedst i at fælde med Svovlbrinte og be- stemme særskilt. Adskillelse af Arsen og Kviksølv, Sølv, Kobber, Vismut, Bly, Cadmium skeer i Reglen bedst ved at smælte Forbindelsen eller den findelte Legering med 6 Dele af en Blanding lige Dele tørt kuls. Natron og Svovl (se Adskillelse af Tin og Bly 2.). Filtratet overmættes med Saltsyre og iltes, uden Hensyn til Bundfaldet, med chlors. Kali. For Kviksølvets Vedkommende, gaaer man frem efter Adskillelse af Antimon og Kviksølv, men ogsaa her bestemmes Arsenet som Magnesiasalt. For Bly se ogsaa nedenfor under Adsk. af Arsen fra Baryum osv. Forekomme disse Sloffer i Legeringer, ilter man ikke saa gjerne med Salpetersyre, bedre med Saltsyre og chlors.