Vejledning i de uorganiske Stoffers qvantitative Analyse

60 Adskillelse af Arsen og Tin frembyder mange Vanskeligheder. Bedst er det at bestemme dem hver i sin Portion, idet man afvejer 2.Gm istedetfor 1 .Gm af Analysen. Forekomme de i en Legering, fintdeles den omhygge- ligt og smæltes med 10 Dele af en Blanding af kuls. Natron og Svovl (lige Dele). Se forresten Adskillelse af Tin og Bly 2. Af Svovlnatriumopløsningen udfældes Svovlmetallerne med svag Saltsyre (se Arsen 2.) (ikke Svovlsyre), samles paa et ved 100° tørret og vejet Filtrum og vejes. Derpaa bringes omtrent Halvdelen af Bundfaldet i et Kuglerør som hosstaaendeJ). Man vejer Røret, bringer en Del af Bundfaldet deri og vejer igjen. a b sættes med en Prop fast i el Kugleapparat (se Svovlme- Ammon, hvori b dypper. Gjennem c ledes en Strøm af Svovl- brinte (tørret med Chlorcalcium, ikke med Svovlsyre). Naar Apparatel er fyldt med Svovlbrinte, varmes Kuglen, først meget svagt, siden stærkere. Herved fordampe Svovl og Svovlarsen, som med en lille Lampe fjernes saa langt som muligt fra Kuglen. Tilsidst drives alt Sublimeret over i ab. Svovlarsenet og Svovlet opløses i Svovlammoniet; for at faae Sublimatet i ab med, skilles Røret ab fra Kuglen ved et Filstrøg i a og stilles i Natron; herved opløses Alt let, og denne Op- løsning forenes med Svovlammoniumopløsningen. Det Hele overmættes med Saltsyre, og uden at skille Bundfald fra Væd- sken tilsætter man chlors. Kali i smaa Mængder under svag Opvarmning. Af Opløsningen fældes Arsenet som Magne- siasalt. Af den fundne Mængde regner man sig den hele. ’) ab skal være omtrent 1 Cm. vidt.