Vejledning i de uorganiske Stoffers qvantitative Analyse

 75 Næsten alle andre kuls. Salte tabe derimod al Kulsyre ved Glødning. Det kuls. Cadmiumilte er dog i saa Hen- seende ualmindelig bestandigt. Endel kuls. Salte optage ved Glødningen Ilt samtidig med at de afgive Kulsyre. Saaledes bliver kuls. Manganilte til Manganmellemilte, kuls. Koboltilte til et blandet Ilte af vexlende Sammensætning. 1. Heraf følger, at man i mange Tilfælde kan be- stemme Kulsyren som Glødningslab, men da de kuls. Salte hyppig indeholde Vand, som ogsaa gaaer bort ved Glød- ningen, maa man udføre 2 Bestemmelser, en Glødning, som giver KulsyreVand == a, og en Vandbestemmelse. Denne kan hyppig udføres ved at opvarme en afvejet Mængde af Stoffet i et kort Forbrændingsrør (mellem Kul eller i Gas- ovnen), idet man leder en Strøm af tør atmosfærisk Luft derover og opsamler Vandet i et vejet Chlorcalciumsrør. Dettes Vægtforøgelse (b) er da Vandmængden, og naar man til begge Bestemmelser har anvendt ligemeget Stof, er Kulsyremængden a — b. Er det kuls. Salt kuls. Manganilte, vil a paa Grund af Manganforiltets Iltning ikke angive Vægten af Kulsyre + Vand. Denne er nemlig a — x, hvor x, naar c er den tilbagebli- vende Mængde Mn3 O4, findes af Ligningen Mn3 O4: O = c:x. 2. Denne Methode lader sig imidlertid ikke anvende ved de kuls. Salte af Alkalierne og de alkaliske Jordarter. Her kan man derfor i en Platindige] smælte 2—7 Gram rent, smæltet Borax og efter Afkølingen bestemme Vægten. Der- paa tilsættes det kuls. Salt, man vejer paa ny, opvarmer langsomt til Smæltning og holder Massen smæltet omtrent et Qvarter. Naar man nu igjen vejer den afkølede Digel, er Vægttabet Kulsyre eller, saafremt Forbindelsen indeholdt Vand, Kulsyre -f- Vand. Her indtræder ingen højere Ilt-