Vejledning i de uorganiske Stoffers qvantitative Analyse

ri. Titreranalyse. I Vægtanalysen tilsættes altid et Overskud af Fæld- ningsmidlet, og det udskilte Bundfald udvaskes, tørres (glødes) og vejes. I Titreranalysen anvendes derimod Fældnings- midlet i en Opløsning af nøjagtig bekjendt Styrke, og man tilsætter den netop nødvendige Mængde deraf, idet man lader det flyde til af nøjagtigt inddelte Rør og ved let iøjnefaldende Fænomener kjender, at den rette Mængde er tilsat. Heraf beregner man da umiddelbart Vægten af det Stof, der skal bestemmes. De Fænomener, der angive, at den rigtige Mængde af Prøvemidlet er tilsat, ere Farvefor- andringer af Bundfald eller Vædske, eller at et Bundfald ophører eller begynder at danne sig. Titreranalysen beroer iøvrigt paa meget forskjellige Principer (Mætning af Syrer med Baser eller omvendt, Dobbeltdecomposition af neutrale Salte, Iltnings- eller Reductionsfænomener). Man har to Hovedgrupper af Titrermethoder, directe Methoder og Restmethoder. De første beroe paa, at Prøve- midlet tilsættes netop i den rette Mængde; ved de sidste tilsættes vel en bekjendt Mængde deraf, men mere end nødvendigt, og ved en anden (directe) Titrermethode be- stemmer man Overskuddets Størrelse.