Lommebog for Elektrikere
Med en Elektroteknik

det til Periodetallet svarende Omdrejningstal. Den kan der- for heller ikke reguleres i Omdrejninger. Motoren kan af samme Grund ikke sættes i Gang paa sædvanlig Maade, men maa hjælpes i Gang og op paa fuldt Omdrejningstal, f. Eks. ved en Hjælpemotor, inden Vekselstrømmen sluttes til Statoren. De bruges derfor kim i særlige Tilfælde og da gerne som store Motorer, f. Eks. i Centraler og Understationer (se Omformere). Asynkrone Motorer. Disse Motorer er de almindeligst benyttede, de fordrer ikke Jævnstrøm til deres Rotor, deres Omdrejningstal er ikke saa nøje afhængig af Periodetallet, som de synkrome, de kunne sættes i Gang paa simpel Maade og gaar ikke pludselig i Staa ved Overbelastning. De kunne bygges for enfaset, tofaset og trefaset Vek- selstrøm. Da trefaset Vekselstrøm er mest benyttet, an- vendes mest trefasede eller Drejestrømsmotorer, der er de andre Vekselstrømsmotorer betydelig overlegne og nedenfor er nærmere beskrevet. Enfasede bruges som ganske smaa Motorer ogsaa i Forbindelse med trefaset Vekselstrøm. Drejestrømsmotorer. De bestaar af en faststaaende ringformet Del, Statoren, S, Fig. 76, der med et ringe Spillerum udfyldes af en cylin- derformet, roterende Del, Rotoren, R, begge af lamelleret Jern. Sta- torens Bevikling er trefaset, den 'er indlagt i Notor langs Statorens Inder- side og udført paa lignende Maade som Fig. 76. paa en Drejestrømsdynamo og^gennemløbes af Drejestrøm- — 91 —