Lommebog for Elektrikere
Med en Elektroteknik

ceres en Vekselstrøm i den anden, den sekundære, Bevik- ling, der varierer som den første. Spændingen i den se- kundære Bevikling vil være lige saa mange Gange større (eller mindre) end Spændingen i den primære, som den sekundære Beviklings Vindingstal er større (eller mindre) end den primæres Vindingstal. Spændingerne forholde sig ligefremt som Vindingstallene, Strømstyrkerne vil forholde sig omvendt som Vindingstallene. Vindingernes Tykkelse maa indrettes efter de forekommende Strømstyrker. Fra- regnet nogle Tab, nemlig til Magnetisering af Jernkærnen og ved Varmetab i Bevikling og Jærnkerne, faar man saa- ledes samme Wattmængde fra den sekundære Bevikling, som der tilføres den primære. Ved store Transformatorer er Tabet kun nogle faa Procent ved fuld Belastning. Transformatoren er fuldstændig selvregulerende, idet den, bortset fra de nævnte Tab, kun tager Strøm i samme For- hold som den afleverer Strøm, hvad der er en Følge af Selvinduktionen i den primære Bevikling. Beviklingen kan ikke udføres som vist paa Fig. 86, da den magnetiske Spredning her vilde blive for stor. De to Beviklinger lægges derfor udenpaa hinanden paa samme Del af Jernkærnen og saavel den primære som den sekun- dære Bevikling udføres i mange Afdelinger, for at opnaa bedre Isolation. Den paa Fig. 86 viste Transformator er enfaset; tre saa- danne kunne forbindes til trefaset Vekselstrøm. Alminde- ligst ere de dog sammenbyggede til Drejestrømstransfor- matorer, der have 3 Jernkærner i Forbindelse med hinan- den, hver med sin primære og sekundære Bevikling, en for hver Fase, Fig. 87, der hver kunne forbindes enten i Trekant eller i Stjerneforbindelse. — 100 —