Lommebog for Elektrikere
Med en Elektroteknik

 dinger og er mærkede med Spænding, Lysstyrke og un- dertiden Wattforbrug. De Spændinger, der anvendes, er for ganske smaa Lamper nogle faa Volt, f. Eks. fra et eller nogle faa Elementer. Til Brug i almindelige Lysanlæg an- vendes 65, 110, 127 og 220 Volt, der er den højeste Spæn- ding, hvortil Glødelamper kan faas for Tiden. De kunne benyttes lige godt med Jævnstrøm og med Vekselstrøm. Glødelamper bruges hyppigst i Parallelforbindelse. Smaa Lamper indsættes ofte i Serier, f. Eks. 16 Stkr. å 14 Volt paa 220 Volt Spænding. I Sporvogne bruges 5 Lamper å 110 Volt i Serie paa 550 Volt o. s. v. Kultraadslampen, der tidligere udelukkende brugtes, er i de senere Aar fortrængt af mere økonomiske Lamper, særlig Metaltraadslamperne, og anvendes nu kun sjældent, f. Eks. hvor grov Behandling vilde medføre hyppig Øde- læggelse af de mere skrøbelige Lamper. Lampen bruger c. 3,s Watt pr. N. L. Glødetraaden fremstilles af Cellulose, der gennem et fint Hul presses ud som Traad, formes som Bøjle eller Spiral og forkulles, hvorefter den fastgøres til Metaltraade og indsættes lufttæt i en Glaspære, der pumpes næsten luft- tom og tilsmeltes. Metaltraadslamper. De for Tiden benyttede Lamper er næsten altid saakaldte Metaltraadslamper, i hvilke Gløde- traaden er trukket af Metallet Wolfram. Der haves to Typer af disse Lamper, der almindeligst betegnes 1 Watts og Vs Watts Lamper, efter deres omtrent- lige Wattforbrug pr. N. L., hvad dog kun kan naas ved Lamper til store Lysstyrker. Ved mindre Lysstyrker er Forbruget en Del større. 1 Watts Lamperne have Traaden anbragt paa et Glas- 127 —