Lommebog for Elektrikere
Med en Elektroteknik

Til disse Prøver behøves som Regel mere fintfølende Apparater end til Prøve for Ledning, og der bør helst an- vendes samme Spænding som Driftsspændingen. Undertiden benyttes ogsaa Vekselstrøm med 1000—2000 Volts Spænding ved Prøve af Isolation, „Gennemslags- prøve", saaledes ved Dynamoer, Motorer, Transformatorer og ved nogle Ledninger. En ikke installeret Lednings Isolation kan kun prøves betryggende ved — for saa vidt Isolationen kan taale det —, at lægge Ledningen i Vand, helst 24 Timer i Søvand, med begge Ender fri af Vandet. Den ene Ende forbindes over et Strømviserapparat med Strømfrembringerens nega- tive Pol, medens dennes positive Pol sættes i Forbindelse med Vandet ved en uisoleret Traad eller Plade, der lægges deri. Ledningens anden Ende holdes isoleret, Fig. 123 c. Gennem Fejl i Isolationen vil der blive Forbindelse mel- lem Lederen og Vandet, og med et passende Maaleapparat vil man saaledes kunne maale Isolationsmodstanden. Jo mere Strøm, der gaar gennem Fejlen, des daarligere er Isolationen. En større Fejls Beliggenhed kan findes ved langsomt at trække Ledningen gennem Vand. Almindelige vulkaniserede Ledninger skal, efter at have ligget 24 Timer i Vand, i en halv Time kunne modstaa Virkningen af en Vekselstrøm paa 2000 Volt mellem Kob- berkærnen og Vand, hvis Temperatur ikke maa over- stige 25° C. Efter nogle Regler skal deres Isolationsmod- stand være mindst 1000 Megohm (en Megohm — en Mil- lion Ohm) pr. km Ledning, maalt ved 220 Volts Spæn- ding. Det maa bemærkes, at Isolationsmodstanden i en Ledning forholder sig omvendt som Længden; den vil alt- saa i en, iøvrigt fejlfri, dobbelt saa lang Ledning være — 143 —