Lommebog for Elektrikere
Med en Elektroteknik

Ankeret bestaar af en paa Akslen fastspændt cylindrisk Jernkærne > dannet af c. Vs—7a mm tykke, sammenspændte, cirkelrunde, bløde Jern- . 17 , plader, der er isolerede fra hinanden ved Lak- overstrygning eller tynde [Papirmellemlag. Fig. 17. Ved større Ankere er Pladerne delt i Segmenter. Kærnen tje- ner, foruden til at bære Beviklingen, tillige til at forstærke Magnetismen, ved at udfylde Rummet mellem Magnet- polerne med Jern (se under Elektromagnetisme). I en mas- siv Kærne vilde der opstaa Hvirvelstrømme, som vilde be- virke en skadelig Opvarmning af den og give stort Kraft- tab; disse Hvirvelstrømme forhindres ved Kærnens oven- nævnte Deling, der er tværs paa Strømmenes Retning. Kærnen kan være glat afdrejet paa Ydersiden og have Be- viklingen liggende udvendig, eller der kan findes Noter i dens Yderside — frembragte ved Udstansning i de enkelte Plader — til Optagelse af Beviklingen. Det sidste er det almindeligste. Efter Maaden, hvorpaa Ankerets Bevikling er udført, skelnes mellem Trommel- eller Cylinderankere og Ring- ankere. De første er de almindeligst anvendte, da de lader sig udføre bedst og billigst. Trommelankerets Bevikling kan for en lille 2-polet Dy- namo (o: med 2 Magnetpoler) være udført som følger: Efter at Noterne er forsynede med en Isolation af Papir (Pressespaan) med Glimmerindlæg eller lign., vikles med bomuldsisoleret Kobbertraad af et til Strømstyrken svarende — 23 —