Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

100 egen Regning selv directe drive udenlandst Handel. En anden Hovedsorskjel mellem de Handlende i Sverige Letmges ved de forfljellige Rettigheder, som de Stæder, hvori de ere bosatte, have med Hensyn til den udenlandfle Handel, nemlig eftersom disse ere Stapelstæder eller Oplandsstæder*). De Handlende i de forste maae nemlig hver i sin By handle saavel med in- den- fom udenlandste Varer, men maa et afsætte disse i Op- landsstæderne uden enten paa Markederne eller til der etable- rede Handlende, medens disse vel selv maa være Skibsrhedere og indforstrive Varer fra Udlandet, men ikke maae sælge dem uden enten en gros i Stapelstæderne eller esterat de ere forte til den Bye, hvor de selv boe. Denne Forflrift staaer i nær Forbindelse med den, at Ingen maa være Handelsborger i 2 Byer paa een Gang, ligesom at Ingen maa være Kjobmand og Haandværker paa een Gang. Paa Landet maa vel t Reglen ikke drives egentlig Kjob- mandshandel, men dog gives der som oftest uden Vanflelighed Bevilling til ver at handle med Sild, Salt, Jern og deslige grove Varer, ligesom det heller ikke synes særdeles vansteligt at erholde Tilladelse til at udstrække denne Handel ogsaa til andre end saadanne Gjenstande, som de nævnte; endvidere har Adelen og Ridderskabet Rettighed til paa Landet at drive Handel mcd Varer til deres Arbejderes og Tjenestefolks For- syning; og endelig synes megen Handel t Praxis at drives paa Landet selv af Saadanne, som ikke enten ifolge de bestaaende almindelige Love eller ifølge særlige Concessioner ere beretti- gede dertil, uden at man synes at være meget noieseende med at paatale saadan ulovlig Handel. ») Stapelstæder ere saadanne, hvor Udlændige fore deres Varer hen for at oplægge dem til Salg; Oplandsstceder ligge i Neglen læn- gere borte fra de ftørre Vandlob og ere nærmest til for at vedli- geholde den indre Communication.