Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

116 nemlig forhold Ums stærkest udviklet i de enkelte Retninger, hvor den især har været understøttet af Regjeringens Foranftaltm'n- . ger, medens andre tilsvarende Retninger ikke ere komne med. Jo mere man vil erkjende Betydningen af hvad der er udviklet i forste Deel af dette Skrift om den nor'e Forbindelse, som finder Sted mellem et Lands forskjellige Industrigrene og disse samt Landets og Folkets hele materielle og intellectuelle Ud- vikling, desto villigere vil man være til at indrømme det min- dre Heldige i den Skikkelse, som den svenske Industri har faaet. Det synes saaledes, for her at tydeliggjore Tanken ved et Er- empel, unaturligt at anvende store Opoffrelser for at fremme den indenlandske Silkesabrikation, saalænge de skjonne Kun- ster og Smagen, der gjore sig væsentlig gjeldende ved denne Industri, ikke have naaet en hoiere Udvikling end i Sverige, saalænge man endnu neppe engang kan faae tegnet Monstre el- ler forfærdiget finere Vævstole i Landet, og saalænge f. Ex- Forarbejdning af Jern og andre Metaller staaer tilbage. I de samme Omstændigheder synes man at maatte soge Grun- den til, atvSverige har mange store Fabrikker, medens dets Haandværksstand endnu staaer paa et lavere Trin, skjondt den fabrikmæssige Virksomhed ellers naturligst fremgaaer som et Resultat af en udviklet Haandværksdrift. Næsten i hele dette Aarhundrede har Bestemmelsen af Toldtarifen været en Gjenstand. om hvilken der ved enhver Rigsdag har været ivrigt forhandlet saavel med Hensyn til Po- sitionernes Størrelse som med Hensyn til Sporgsmaalet om, hvorvidt Kongens eller Stændernes Ret til uafhængigt af hm- anden at bestemme Tolden ifolge Grundlovene gaaer, og Han- delssystemet er ofte brugt som et politifl Lokke- eller Skrække- middel, hvilket har havt til Folge, at Motiverne til dets Bestem- melse ofte synes at være hentede fra ganske andre Hensyn end