Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.
Forfatter: B. Rothe
År: 1845
Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 289
UDK: 338(489) Rot Gl. Del 2, 338(489) Rot Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000108
2den deel.
Danmark, Sverige og Norge.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
133
Fosserne. En ikke ringe Deel af Landet er bedækket nred storre
og mindre Soer, som paa Grund af deres store Dybde have
en ftor Vandrigdom, men ingen af dem har en saadan bety-
delig Udstrækning som flere af de svenske Indsoer, og flere af
dem ere beliggende t en meget stor Horde, hvilket imidlertid
let finder sin Forklaring i Tilstedeværelsen af de store sammen-
hængende Bjergmasser. Særdeles vigtig er den Jndsiydelse,
som hine Vandlob have paa Landets Oeconomie, deels ved at
tjene som Drivkrafter for mange mechanisie Indretninger og
deels ved deres Fiskerigdom, hvoraf der leveres vigtige Bidrag
til Befolkningens Underholdning.
Arealet af den aarligt besaaede Jord anflaaes kun til 28
geogr. Hi Mill, og naar hertil lægges omtrent j for utilsaaet
Agerland, Haver o. s. v., udkommer circa 37 Qvadratmr'le dyrket
Land eller 0,006 af hele Landets Udstrækning. Imidlertid henligge
ikke ubetydelige Strækninger Jord, som synes at maatte kunne
opdyrkes uden uforholdsmæssigt store Bekostninger, endnu ube-
nyttede. At Beboerne i den vestlige og nordlige Deel af Lan-
det, uagtet den Jord, de beboe, saa lidet er skikket til Dyrkning,
dog kunne finde deres Udkomme er kun at tilskrive den Sofart,
de drive, og fornemmeligt Havfiskeriet, 'uden hvilket sandsynlig-
viis en stor Deel af disse Dele af Landet vilde være næsten
ubeboede. Man kan tydeliggjore sig den Betydning, som denne
Havets Nærhed og Kystens store Udstrækning t Forhold til Lan-
dets Fladindhold maa have paa dets hele Occonomr'e, naar man
tænker sig Norge t dets hele nuværende Form begrændsct mod
Vest af et stort Fastland og overveier, hvilken Indflydelse dette
vilde have paa Climaet og alle Forhold, hvorledes Folket da
vilde være berovet de Næringsmidler, som det nu henter fra
Havet, hvorledes de ved Sofarten bestaaende Slæder vilde for-
svinde o. s. v., saa at Norge fast vilde forvandles til et andet
Siberien. Kyststrækningen t Norge er virkelig ogsaa usædvan-