Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

Forfatter: B. Rothe

År: 1845

Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 289

UDK: 338(489) Rot Gl. Del 2, 338(489) Rot Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000108

2den deel.

Danmark, Sverige og Norge.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
133 Fosserne. En ikke ringe Deel af Landet er bedækket nred storre og mindre Soer, som paa Grund af deres store Dybde have en ftor Vandrigdom, men ingen af dem har en saadan bety- delig Udstrækning som flere af de svenske Indsoer, og flere af dem ere beliggende t en meget stor Horde, hvilket imidlertid let finder sin Forklaring i Tilstedeværelsen af de store sammen- hængende Bjergmasser. Særdeles vigtig er den Jndsiydelse, som hine Vandlob have paa Landets Oeconomie, deels ved at tjene som Drivkrafter for mange mechanisie Indretninger og deels ved deres Fiskerigdom, hvoraf der leveres vigtige Bidrag til Befolkningens Underholdning. Arealet af den aarligt besaaede Jord anflaaes kun til 28 geogr. Hi Mill, og naar hertil lægges omtrent j for utilsaaet Agerland, Haver o. s. v., udkommer circa 37 Qvadratmr'le dyrket Land eller 0,006 af hele Landets Udstrækning. Imidlertid henligge ikke ubetydelige Strækninger Jord, som synes at maatte kunne opdyrkes uden uforholdsmæssigt store Bekostninger, endnu ube- nyttede. At Beboerne i den vestlige og nordlige Deel af Lan- det, uagtet den Jord, de beboe, saa lidet er skikket til Dyrkning, dog kunne finde deres Udkomme er kun at tilskrive den Sofart, de drive, og fornemmeligt Havfiskeriet, 'uden hvilket sandsynlig- viis en stor Deel af disse Dele af Landet vilde være næsten ubeboede. Man kan tydeliggjore sig den Betydning, som denne Havets Nærhed og Kystens store Udstrækning t Forhold til Lan- dets Fladindhold maa have paa dets hele Occonomr'e, naar man tænker sig Norge t dets hele nuværende Form begrændsct mod Vest af et stort Fastland og overveier, hvilken Indflydelse dette vilde have paa Climaet og alle Forhold, hvorledes Folket da vilde være berovet de Næringsmidler, som det nu henter fra Havet, hvorledes de ved Sofarten bestaaende Slæder vilde for- svinde o. s. v., saa at Norge fast vilde forvandles til et andet Siberien. Kyststrækningen t Norge er virkelig ogsaa usædvan-