Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

140 sættes til 1,203,700 Jndividler *). I den forske af disse Pe- rioder er Folkemængden næsten flet ikke gaaet fremad, hvilket let finder sin Forklaring deri, at Krig, Standsning i alle Ræ- rr'ngsgrene, Misvært og lignende Ulykker forøgede Dødsfaldenes og formindsiede Fodsiernes Antal i den sidste Deel af Perioden. Desto betydeligere var Tilværten i det folgende Decennium; idet den nye Forfatning, hvori Landet indtraadtc i 1814, og den deraf folgende Omdannelse af saa mangfoldige Forhold, aabnede nye Erhvervkr'lder og fremkaldte mange LEgtestaber, saa at Tilværten af Mennesker fordobbledes ligesom for at oprette hvad der var tabt i den foregaaende Periode. Derfor var og- saa det sidste af de her omhandlede Decennier ikke saa gunstigt for Folkeforogelsen som det foregaaende, ligesom det Samme ifolge Listerne over Fodte og Dode synes at have været Til- fældet med Qvinqvenm'et fra 1835—40, uagtet de materielle Fremskridt i denne Periode vist ikke vare ringere men snarere storre end t him, men alt var vendt tilbage i en roligere og regelmæssigere Udvikling. Kjobstædernes Befolkning er kun ringe i Forhold til Landets, og af hele Folketallet i 1835 boede ikkun 129,022 eller af hver 1000 Mennesker circa 109 i Kjob- og Ladestæderne, og uagtet Befolkningens Tilvært i Byerne i de sidste Decennier har været mærkeligt storre end paa Landet, vil det'dog vare længe forinden Land- og Kjobstadbefolkning komme til at staae t det Forhold til hinanden, som en passende Ligevægt mellem By- og Landbonæringerne synes at udfordre. Dødeligheden er i Norge ringe i Sammenligning med de fleste- andre europæiske Lande, hvortil Grunden udentvivl er at soge t Landets nordlige Beliggenhed, dets sunde Clima og Landbe- folkningens Størrelse i Forhold til Bybefolkningen. *) Cfr. Beretning om Norges oeconomiske Tilstand i Aarene 1836— 40. Christiania 1843, udgiven af den norste Regjering.