Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

141 We CagtfeL Agerdyrkning og Gvaegavl. Set er en naturlig Folge af Jordbundens og Climaetö Be- flaffenhed, at de forsijellige Egne i Norge i meget forstjellig Grad maae være flikkede for Agerdyrkning. I de store Dale findes vel ofte betydelige Strækninger dyrkelig Jord, og et re- gelmæssigt Agerbrug kan mdfores der, men i de smale Dale og langs Kysten stiller Naturen ofte saadanne Hindringer i Beien for Agerdyrkningen, at kun den storste Flid og Udholden- hed kunne overvinde dem. Kun med megen More vindes paa mange Steder smaa Pletter til Dyrkning midt mellem Klipperne, ved kunstige Midler soger man endog paa flere Steder at for- jage Sneen for at vinde Plads til Saamng, ved lange Led- ninger bringer man Bjergvandet ned paa de besaaede Agre paa Fjeldflrænterne, hvor Kornet uden dette Middel siulde bortsvies af Solen. Uagtet saadanne Bestræbelser for at frembringe Sæd under Forhold, hvor Naturen synes at gjore Avlen umu- lig, er dog Norge ikke istand til at brodfode sig selv og vil neppe nogensinde blive det. Allerede t den forste Deel af dette Skrift ere de Qvantiteter Korn anførte, som i en længere Aar- række ere r'ndforte til Norge, og det fremgaaer heraf, at disse ere i Tiltagende og have t Qvinqvenniet fra 1835—40 næsten været storre end t nogen lignende foregaaende Periode, idet de r Gjennemsnit have belobet sig til 1/261,000 Tonder foruden