Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

Forfatter: B. Rothe

År: 1845

Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 289

UDK: 338(489) Rot Gl. Del 2, 338(489) Rot Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000108

2den deel.

Danmark, Sverige og Norge.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
143 Sæd pr. Individ, er aabenbar for ringe, saa at man synes i det Mindste at kunne ansætte den indenlandske Production i almindelige Aar ester Fradrag af Udsæden til circa Mill. Tdr. Af de avlede Kornarter er kun meget lidet Hvede og ligeledes kun en ringe Deel Rug (i 1835 kun 67,009 Tdr.), idet den langt overvejende Deel af Behovet af denne Sædart hentes fra Udlandet; 20 å 25 pCt. er Byg, circa 15 pCt. Blandingssæd (Havre og Byg) og over 50 pCt. Havre. Denne Sædart dyrkes saaledes i en uforholdsmæssig stor Udstrækning, og naar man tager Hensyn til dens Værdi som Næringsstof i Sammenligning med andre Kornsorter, maa man ansee det for en af de vigtigste Opgaver for Agerdyrkningen i Norge at soge at virke til Jndsirænknr'ng t Culture» af Havre. Skjondt denne i og for sig bedre taaler Kulden end Byget, er den dog mindre end dette skikket til Dyrkning i hoiere liggende Egne, fordi den fordrer en længere Sommer for at modnes. En overordentlig Udvidelse har Kartoffelavlen modtaget i dette Aar- hundrede, en Omstændighed, som foruemmeligt synes at flyldes Brændevlinsbrænderiet, og som har gjort det muligt at drive dette i den Udstrækning som nu fleer. Denne Avl synes imid- lertid i den senere Tid noget at være aftagen, og naar der tillige sees hen til, saavel at den Tilværk, som det i Indlandet producerede Næringsstof har vundet i dette Aarhundrede, for- nemmeligt flyldes Udvidelsen af denne Avl, som at Forøgelsen as Agerdyrkningens Producter ikke har holdt Skridt med Folke- mængdens, saa synes det neppe rimeligt, at der i længere fre- delige Perioder, naar alle Landets RærmgSgrene ere i en rolig og regelmæssig Udvikling, vil mdtræde Ligevægt mellem den indenlandske Production og Trangen til Korn, idet Avlens Util- strækkelighed har sin naturlige Grund i at Landet har store Strækninger, hvis Befolkning henter sin Næring fra Hav, Bjerg og Skov, medens de, som leve fornemmeligt af Agerbrug