Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

144 ere forholdsviis mindre talrige. Desuagtet maa man dog, naar man i denne Henseende sammenholder Landets nærværende Til- stand med den, som fandt Sted ved Aarhundredets Begyndelse, erkjende, at det nu har langt flere Midler end dengang til at modstaae de Ulykker, som Krig og Isolering i kortere Tid med- fore. De forstjellige Provindsers Trang er imidlertid meget forsijellig, saaledes har den storste Deel af de sondensjeldste Amter i Neglen ikke alene tilstrækkeligt Korn til eget Underhold men endog et Overflud til Salg, Sondretrondhjems Amt, Romsdalens og en Deel af Stavangers og Christianssands Am- ter kunne i sædvanlige Aar brodfode sig selv, men alle øvrige Districter behove storre eller mindre Tilforsel. For at befordre Udbredelsen af bedre Kundskaber om Ager- bruget var paa Statens Bekostning oprettet et eget Agerdyrk- ningsseminarium i Grevskabet Jarlsberg, hvor der gaves saa- vel theoretist som practist Underviiöm'ng; men da man i Be- tragtning af, at Landets meget forfijelligtartede Befiaffenhed synes at fordre forfljellige Fremgangömaader i Agerbruget t de sorsijellige Provmdser, ansaae det for hensigtsmæssigere at have flere mindre Monstergaarde og Læreanstalter end een stor, op- hævedes hunt Institut i 1836, uden at dog Planerne til at lade andre træde i Stedet endnu ere realiserede. Flere land- oeconomiste Selsiaber jhave stræbt ad den private Ver at virke til Udbredelsen af et forbedret Agerbrug uden at dog disse Be- stræbelser hidtil synes at have ledet til noget vigtigt alminde- ligt practist Resultat. En væsentlig Indflydelse i denne Ret- ning synes Udbredelsen af Selveiendom, en hensigtsmæssig Udstykning, Ophævelse af Fcelledsstab og bedre Inddeling af Ejendommene at have havt. u Ved^ Siden af Agerbruget, som tilsigter Production af Korn, staaer den paa Benyttelsen af Græsgangene baserede Qvægavl. Mange Strækninger, som enten paa Grund af