Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

148 og herved stige Transportomkostningerne ligesom det rene Ud- bytte formindskes. Den største Skovrigdom har endnu de Tommertracter, som have deres Udsiibm'ngspladse fra Havnene ved Christiam'afjord saavel de, som ligge paa Dstsiden og til hvilke Tommeret fores gjennem Glommen, Lougen og Vormen, som de, der ligge paa Vestsiden og som udskibe Tommer fra Ringeriget, Hallingdal o. fL Skovens Benyttelse paa den Maate, som Eieren sinder bedst for sig, er nu næsten ganske fri, ligesom det er Enhver tilladt at anlægge Saugbrug til Forædling af Tommeret fra egne Skove, hvorimod der endnu udfordres særlig Bevilling til at drive Sauge til Skjæring af opkjobt Tommer, en Jnd- flrænkning, som imidlertid synes mere at soge sin Grund i Hen- syn til Vedligeholdelsen af de dyrt kjobte Saugbrugs Værdi end i en Stræben efter ad denne Ver at gribe ind r de private Skovejeres Frihed *). En saadan Frihed til at benytte Skovene har imidlertid ikke stedse været indrømmet Eierne. Allerede i det 16de Aarhundrede begyndte man ved forfljellige Lovbud at soge at forhindre Skovenes Mishuusholdning, men forst i Be- gyndelsen af det 18de Aarhundrede uddannedes fuldstændigt det System, som laae til Grund for disse Bestemmelser, og man synes især at have havt for Die paa den ene Side at forhindre Udhugning af Træer, som ikke have opnaaet Modenhed, og paa den anden Side at virke til, at de modne Træer kun udførtes af Landet i forædlet Tilstand som siaaret Tommer. Efter en lang Erfaring synes man imidlertid at have erkjendt, at enhver di- recte Indgriben i de private Eieres frie Dispositionsret over deres Skove kun indskrænker den Raadighed over hans Eiendom, hvilken de norsie Love ellers i andre Henseender have stræbt at sikkre enhver Eier, uden at lede til det tilsigtede Viewed *) Cfr. Fdngne. af 22de April 1795 og 8de Juni 18!s.