Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

149 nemlig at befordre Skovenes hensigtsmæssige Behandling, og Regjeringens Indvirkning paa Skovdriften indskrænker sig der- for nu næsten ganfie til den, som udoves gjennem de omhand- lede Bevillinger til at drive Saugbrug og gjennem Udforscls- Lolden paa Trælast. Uagtet denne er betydeligt nedsat, saale- des som det t et folgende Afsnit nærmere stal vises, hviler den dog trykkende paa en af Landets vigtigste Erhvervsgrene. Men om man endog maa erkjende Rigtigheden af de Grundsætm'n- ger, som have ledet til Frihed i Skovens Benyttelse, saa synes det dog ikke at kunne billiges, at Regjeringen har forsomt at træffe kraftige Foranstaltninger til at udbrede bedre Kundflaber om den hensigtsmæssigste Maade til at behandle Skovene, at Staten ikke har noget Institut til at danne Forstelever, noget Monsteranlæg for Forstcultur o. s. v.; thi det synes at være Statens Pligt at staffe Borgerne en let Adgang til at erhverve Kundflaber om den hensigtsmæssigste Maade til at behandle deres Eiendom, der udgjor Basis for Nationalrigdommen, om den end ikke stal tvinge de frie Mænd til at benytte en saadan Lejlighed til at erhverve Kundskaber, som aabneö dem. Norges Udførsel af Trælast synes t nogle Aar forend den sidste Krig at have naaet en usædvanlig Holde, og der er ikke senere i enkelte Aar udskibet saa store Partier som dengang; men dette beroede paa særegne extraordinaire Forhold, hvis Tilbagevenden neppe er at vente. Siden 1815 har Udførslen af Trælast været i temmelig jevn Tilværk, saaledes erporteredes: 1815—19 t Gjennemsm't 161,352 Læster aarligt 1825—29 — — 191,341 — — 1835 — — 226,214 — — 1838 — — 241,569 — — 1839 — — 272,207 — — 1840 — — 266,599 — — foruden noget Brænde, Egebark, Baandstager o. s. v., og i de