Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

152 Tommer, fom har lidt ved Forandringerne t de engelske Told- paalæg, hvorfor Jndforflen af de ringere Sorter, saasom Brænde, Splitved og Bjelker, nu er forholdsvns storre end forhen. Udforflen af Trælast til England udgjorde l 838: 64,143 Læster. Udforflen til Danmark har været i næsten stadig Tilvært siden Krigen (i Gjennemsnit af Qvinqvenm'ct 1836—40 aarlig 39,500 Læster), men den dertil udflibede Trælast horer for største Delen til de mindre -værdifulde Sorter. Blandt de Biproducter, som Skovene levere, fortjener især at fremhæves Tjære og Tondestaver. Tjærebrændr'ngen havde forhen en storre Betydning end i den senere Tid, og Tjære var dengang en vigtig Udforsclsartikel; nu produceres ikke meget mere end til eget Forbrug (Udforflen i Gjennemsnit af Aarene 1836—40 var aarligt 1120 Tdr.), og man savner for storste Delen endnu ordentlige Ovne til Brændingen. Tilvirk- ningen af Tøndestaver er paa Grund af Fifleriets Udvidelse til- tagen og drives især i det Vestenfjeldffe, hvor Skovene ellers ikke levere Tommer til Udforsel. Bjergværksdriften synes t Norge forst at være kommen i Gang i det 16de Aarhundrede, og Begyndelsen stete ligesom t Sverige ved at indkalde tydffe Bjergværksfolk, og ligesom det saaledes var den tydske Bjergværksforfatning, hvorpaa den forste svenfle grundede sig, saaledes ere de samme Princip er gjorte gjeldende ved den forste Ordning af de herhenhorende Forhold i Norge. Saaledes vare ifolge de ældre Bjerganordninger,. som emanerede t Slutningen af det 17de Aarhundrede, Ejerne af de Skovstrækninger, som befandt sig i en vis Nærhed af de privilegerede Værker, forpligtede til for en vis Priis at afle- vere alle deres Skoveffecter til Bjergværkseierne, men denne Tvang blev dog circa 60 Aar ester betydelig indskrænket der- ved, at Skovejerne erholdt Tilladelse til at ashænde deres Skov- effecter til hvem de vilde, naar de forud havde tilbudt dem til