Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

153 Værkseiernc i deres Circumference for den sædvanlige HandelS- priis, og disse ikke vilde tilkjobe sig dem for denne. Selv denne Indskrænkning i den frie Dispositionsret over Skovene til Fordeel for Bjergværkerne er imidlertid nu ophævet *). Indskrænkende Forskrifter af den Art, som findes i Sverige med Hensyn til Bjergværksdriften og de dermed i Forbindelse staaende Næringsveje, have imidlertid i det Hele ikke været kjendte i Norge, skjondt Bjergværksdriften i Bjerganordnmgen af7de Septbr. 1812 betragtes som et Regale, saaledes at Tilladelse til at drive den ikke ansees som en umiddelbar Folge af Grund- besiddelsen, idet ingen Grunderer kan nægte sin Tilladelse til at der af Andre soges efter Metaller paa hans Grund eller til at Bjergværksdrift udoves sammesteds as Andre, men han kun har Fordring paa Erstatning for Grundafstaaclse og fortrms- viis Adgang til at deeltage i Bedriften. Staten forer gjennem sine Embedsmand Tilsyn med at denne skeer saaledes, at Vær- kerne ikke odelægges og Menneskeliv ikke udsættes for unyttig Fare. Smeltehytter og Hammerværker maatte indtil 1842 ikke anlægges uden særlig Concession, som meddeeltes af Regjerin- gen, nu (Lov af 14de Juli 1842) behoves ikke engang en saa- dan trl Værker, som ikke agte at benytte Kul og Brænde af fremmede Skove. Ethvert concessioneret Værk kan udvide sin Bedrift efter eget Godtbesindende, Forholdet mellem Herrer og Arbeidere ordnes for største Delen ved frie Overeenskomster, og Staten underkaster ikke de tilvirkede Varer nogen offentlig Be- sigtigelse, forinden de udfores af Landet. Fra disse almindelige Forskrifter undtages kun enkelte Værker, med Hensyn til hvilke der gjelde særegne Bestemmelser eller som have særlige Privi- legier; saaledes har Staten forbeholdt sig Eneret til Bjerg- *) ,Cfr. Frdg. af 25de Aug. 1687, 6de Jan. 1736, 20de Juni 1743 og iste Juli 1816.