Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

154 værksdrift efter Solo t et vist District, RoraaS Kobberværk har særegne Begunstigelser o. s. v. Om end den Frihed, hvorunder Bjergværksdriften saaledes bevæger sig, er temmelig stor især naar den sammenholdes med de Forhold, hvorunder de svenske Værker befinde sig, og ikke kan undlade at virke gavnligt, saa savne paa den anden Side de Næringsgrene, som grunde sig paa Metallernes Udsmeltning og Bearbejdelse t Norge en Deel Lettelser, som de have i Sverige, saaledes danne de enkelte Bjergværkseiere ikke nogen saadan Forening med betydeligt Laanefond som t Sverige, Staten understotter t Reglen ikke som t hunt Land disse Næ- ringsgrene med Forskud og deslige, der ftndes i Indlandet in- gen practifl Læreanstalt for Bjergværkselever o. s. v., og man synes i denne Henseende at have fulgt de samme Principer, som have gjort sig gjeldende med Hensyn til Regjeringens For- hold til de fleste andre Næringsgrene, nemlig at indrømme dem den storst mulige Frihed til at udvikle sig, men røvrigt at over- lade til de Private selv at sorge for denne Udvikling. De vigtigste Grene af den norsie Bjergværksdrift cre Jern-, Kobber- og Solvtilvirknmgen. For en betydelig Udvik- ling af den forste lægger Landets naturlige Beskaffenhed store Hindringer i Veien. Paa Grund af de særlige Vanskeligheder, hvormed længere Transporter tillands ere forbundne i Norge, kunne Jernværkerne kun med Fordeel drives ved Sokysten, men netop her sætter Skovenes begrændsede Udstrækning og den Let- hed, hvormed deres Producter paa anden Maade kunne gjores frugtbringende, hvorved de stige i Værdi, en Grændse for Jern- værkernes Udvidelse. Hertil kommer, ar den rigeste og bedste Jernmalm findes langs det sydlige Norges Dstkyst, hvor Skov- rigdommene ikke ere store, medens rug og god Malm kun fin- des sparsomt t det Vesten- og Nordenfjeldste *)♦ *) Trækullene kunne airtages at koste de norsie Værker paa Stedet