Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

 155 Udsmeltningen af Jernet skeer endnu overalt ved Trækul. Ingen Masovn drives, saavidt vides, paa samme Maade som i Sverige af mange Interessenter i Fælledsstab saaledes, at En- hver benytter dm en vis Tid til at udsmelte sin egen Malm med egne Kul. Næsten alle Masovne ere t Hænderne paa enkelte Mand eller faa Jnteressentere, som ogsaa i Reglen drive Værker til Jernets Forarbejdning til Smedejern. Udstob- ningen af Jernet directe af Masovnene til forskjelligt Støbe- gods er t Norge temmelig betydelig, og man regner, at næsten Halvdelen af det producerede Stobejern paa denne Maade strax forvandles til et færdigt Fabrikat. Jernets Forvandling til Smedejern steer for en ftor Deel endnu ved den saakaldte tydske Methode, som er nærmere om- talt i det foregaaende Afsnit, men paa flere Steder er dog denne aflost af den engelske, og man har anstillet flere tildeels hel- dige Forsog paa at benytte de t det Foregaaende omtalte saakaldte Gasovne til at opvarme Jernet forinden dets Strækning * *), hvorved spares Brandmaterial og vindes et fuldkonmcre Pro- duct. Smedejernets Strækning skeer endnu L Reglen ved Ham- ring, hvorved man imidlertid t det Hele synes at anvende en ftorre Omhu, end ellers almindelig, for at bevare Jernets Ho- mogenitet, hvilken vigtige Egenstab let gaaer tabt ved Hamringen. Ved Moss Jernværk haves ogsaa Valseværk saavel til Stang- jern som til Pladejern, men det anvendes næsten udelukkende til det sidste **). 1 å 2 Spdlr. eller 2 ä 3 Rbdlr. pr. Læst (12 Tdr.) Ved de svenste Værker varierer Prisen vel overmaade meget men oversti- ger dog sseldent 2 Rdlr. Bcv. = o Nbmk- pr. Læst, og koste paa enkelte Steder endog kun det Halve heraf. *) Dette fleer navnligt ved Bærums og Moss Jernværk, hvor man ved disse Ovne for en Deel benytter Træ istedetfor Kul. **) Pladerne koste 17 Spdlr. pr. Sku og ere saaledes meget dyrere end te almindelige engelske, men ftaac ogsaa over disse i Godhed.