Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

Forfatter: B. Rothe

År: 1845

Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 289

UDK: 338(489) Rot Gl. Del 2, 338(489) Rot Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000108

2den deel.

Danmark, Sverige og Norge.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
156 Den fortrinligste Indretning blandt alle norste Jernværker har Fritzoö ved Laurvig, der er forsynet med heelt fuldstæn- digt Mastinerr'e til Baksning saavel af større som mindre Pla- der og af Stangjern. Det er egentlig kun det Jern, som gaaer til Amerika, der paa Grund af de særegne Toldforhold (P. 54) enbnu udhamres, medens næsten alt andet Stangjern, som Værket leverer, strækkes ved Valser. Uagtet Jernet fra nogle norfie Værker er af fortrinlig God- hed og t de senere Aar har erhvervet sig en fortjent Anseelse, som har flaffet det en let Afsætning til hole Priser paa frem- mede Markeder, saa have de norske Jernværker dog i de senere Aar t det Hele befundet sig,i en meget fortrykt Forfatning, idet de paa Grund af hoi Arbeidslon, hore Priser paa Brændma- terial og kostbar Transport ikke have været istand at producere Jern saa billigt som de svenske Værker*) og derfor mere end disse have lidt under den almindelige Synken af Priser paa Jern paa de store Handelsmarkeder. Det norfle Jern er endog for en Deel blevet fortrængt fra det indenlandske Marked af svensi Jern, som landværts indgaaer toldfrit til Norge, hvorfor Regjeringen har troet at burde komme den indenlandsie Pro- duction til Hjelp ved forfljellige Lettelser t de Afgifter, som hvile paa den. Oprindeligt erlagdes af de privilegerede Værker en Produktionsafgift med et bestemt Pengebeløb; denne Afgrst ansattes i 1812 til 5 M. af Raajernet, 7 pCt.-af Støbegods og I pCt. af Stangjern; i 1833 hævedes Afgiften af Stang- jern og den anden nedsattes til 3z yCt. og er t 1842 atter formindflet til 2 pCt. Jernet var tidligere ved dets Mforsel belagt med Told, som ved den seneste Tarif var bestemt hl -) Raäjern kan i Norge i Reglen ikke produceres under 4 Spdlr. ___ g sfttøbfr. pr. SkT, medens det almindeltge svenske Naajern i Productions omkostninger neppe ftiger over 7 3totr. Dco. = 5Rbdl. 24 Sk. pr. Sk8>.