Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.
Forfatter: B. Rothe
År: 1845
Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 289
UDK: 338(489) Rot Gl. Del 2, 338(489) Rot Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000108
2den deel.
Danmark, Sverige og Norge.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
175
tum Brændevim, som produceres, samt den vigtige Indflydelse,
den har paa Agerbruget, men fornemmeligt paa Grund af den
moralske Indflydelse, font den stærke Nydelse af denne Drik, der
befordres ved den store Tilvirkning, udover paa Folket. Denne
Sag har derfor ogsaa i en Række as Aar været Gjenstand for
Regjeringens og Folkerepræsentationens alvorlige Overvejelser.
Under Norges Forening med Danmark var Brændeviinsbræn-
dmgen deels ganske forbudt og deels kun tilladt under lave
Kornpriser. I Slutningen af forrige Aarhundrede blev den
tilladt i Kystdistricterne mod en Afgift, som erlagdes ved Kornets
Formaling, hvilken Afgistsform i 1804 blev saaledes modifice-
ret, at Halvdelen af Skatten lagdes over paa Redskaberne. Dog kom
den lovlige Brændevinsbrænding ikke i Gang, saalænge Pro-
ductet kunde indfores uden Told fra Danmark, hvor det kunde
produceres billigere end i Norge, da man havde det raa Mate-
rial fra forste Haand; men efter Adskillelsen fra Danmark
forbodes i 1816 Indførslen af Kornbrcendevim fra Udlandet, og
Tilvirkningen i Indlandet blev meget fri. Paa Landet maatte
nemlig alle Besiddere af skattepligtig Jord mod en bestemt nar#
lig Afgift brænde Brændevim af selvavlet Korn, og t Byerne maatte
Brænderierne drives t hvilketsomhelst Omfang mod en Afgift,
som reguleredes efter Bedriftens Størrelse. Den nuværende
Lovgivning om Brændevir'nsbrændl'ngen (4de Aug. 1827) har
bibeholdt dette i 1816 opstillede Princip, at storre fabrikmæs-
sigt drevne Brænderier stulle betragtes som Næringsgrene, der skulle
tilhore Kjob- og Ladestæderne, og at derimod Brænding af
Brændevim til eget Huusbrug af selvavlet Korn skal betragtes
som en fri Næring paa Landet, til hvis Udøvelse Enhver kan
erholde Adgang mod Erlæggelse af en Afgift. Denne udredes
med en vis bestemt Størrelse aarligt af Kjedler, som ere under
60 Potter (efter Skatteloven for 1843—45 med 16 Spdlr.
aarligt) men af andre med en efter Apparaternes forffjelligc
S