Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

Forfatter: B. Rothe

År: 1845

Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 289

UDK: 338(489) Rot Gl. Del 2, 338(489) Rot Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000108

2den deel.

Danmark, Sverige og Norge.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
175 tum Brændevim, som produceres, samt den vigtige Indflydelse, den har paa Agerbruget, men fornemmeligt paa Grund af den moralske Indflydelse, font den stærke Nydelse af denne Drik, der befordres ved den store Tilvirkning, udover paa Folket. Denne Sag har derfor ogsaa i en Række as Aar været Gjenstand for Regjeringens og Folkerepræsentationens alvorlige Overvejelser. Under Norges Forening med Danmark var Brændeviinsbræn- dmgen deels ganske forbudt og deels kun tilladt under lave Kornpriser. I Slutningen af forrige Aarhundrede blev den tilladt i Kystdistricterne mod en Afgift, som erlagdes ved Kornets Formaling, hvilken Afgistsform i 1804 blev saaledes modifice- ret, at Halvdelen af Skatten lagdes over paa Redskaberne. Dog kom den lovlige Brændevinsbrænding ikke i Gang, saalænge Pro- ductet kunde indfores uden Told fra Danmark, hvor det kunde produceres billigere end i Norge, da man havde det raa Mate- rial fra forste Haand; men efter Adskillelsen fra Danmark forbodes i 1816 Indførslen af Kornbrcendevim fra Udlandet, og Tilvirkningen i Indlandet blev meget fri. Paa Landet maatte nemlig alle Besiddere af skattepligtig Jord mod en bestemt nar# lig Afgift brænde Brændevim af selvavlet Korn, og t Byerne maatte Brænderierne drives t hvilketsomhelst Omfang mod en Afgift, som reguleredes efter Bedriftens Størrelse. Den nuværende Lovgivning om Brændevir'nsbrændl'ngen (4de Aug. 1827) har bibeholdt dette i 1816 opstillede Princip, at storre fabrikmæs- sigt drevne Brænderier stulle betragtes som Næringsgrene, der skulle tilhore Kjob- og Ladestæderne, og at derimod Brænding af Brændevim til eget Huusbrug af selvavlet Korn skal betragtes som en fri Næring paa Landet, til hvis Udøvelse Enhver kan erholde Adgang mod Erlæggelse af en Afgift. Denne udredes med en vis bestemt Størrelse aarligt af Kjedler, som ere under 60 Potter (efter Skatteloven for 1843—45 med 16 Spdlr. aarligt) men af andre med en efter Apparaternes forffjelligc S