Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

I 226 vævede Tsier af Hor, Hamp og Bomuld, godtgjsreS Indfør- selstolden, som beviisligt er erlagt af de dertil forbrugte raa Materialier, men i andre Tilfælde finder ikke nogen saadan Godtgjorelse Sted. I Norge gjelde i det Hele de samme Principer med Hensyn til Udforselstolden, dog er den her md- sirænket til færre Gjenstande, men er uagtet de flete Nedsættel- ser endnu temmelig hor paa disse, og den træsfer netop Lan- dets vigtigste Exportvarer, saasom Tommer og Fist. Ved Ud- forflen af Fabrikata godtgjores ikke den Told, som ved Ind- førslen bevttsligt er erlagt af de dertil forbrugte raae Mate- rialier, uagtet den i flere Tilfælde er forholdsviis hor f. Ex. af det Salt, som er forbrugt til de crporterede Msievarer. I Danmark hviler Udførselstolden paa de forholdsviis færreste Gjenstande og er i det Hele lav. Det er derhos antaget som almindeligt Princip, at Indførselstolden af de raae Materialier godtgjores ved Udførslen af de deraf forarbejdede færdige Fa- brikata. Udførselstolden har udgjort af Toldens hele samlede Belob: i Danmark t 1841 og 42 circa 5 pCt. i Sverige do. do. — 6,1 — i Norge 1840 — 16,4 — dog bor herved bemærkes, at Tarifen for Udforselsafgifterne i Norge t de seneste Aar er nedsat ikke ubetydeligt og at dens procentvise Størrelse altsaa i hine Aar har været en Deel la- vere end t 1840, uden at dens virkelige Belob dog af Mangel paa de fornødne Data med Bestemthed kan angives. I alle tre Riger er ikke alene Vareforflen men ogsaa Skibsfarten belagt med særlige Afgifter, fornemmeü'gt Laste- penge og Fyrafgifter, hvilke i Danmark ere hoiere og mere trykkende end i noget af de andre Riger. I Norge er nemlig den indenrigsie Fart nu ganske fritagen saavel for Lastepenge ,1;