Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

229 0. dlge., og som derfor med Held benyttes til Fragter med saadanne Gjenstande. Skibsbyggeriet har navnligt i de senere Aar hævet sig meget i Sverige, og man har ogsaa paa en- kelte Steder lært at bygge lette, hurtigtserlende og stærke Skibe; men det er dog især i Constructionen af mindre Fartoier, som bygges overalt langs Kysten, at Sverige udmærker sig. Me- denS mange større norffe Fartorer med Fordeel stile paa Fragt paa Sverige og for en Deel tjene til Udforsel af dets egne voluminøse Producter, benyttes paa den anden Side flere min- dre svenske Fartoier, som ere billigt og simpelt byggede, samt forsynede med ringe Bemanding og derfor ere istand til at seile for en meget billig Fragt, til Transporter fra nærliggende Lande til Norge. Man finder desuden v Norge og Sverige ofte en Sammensmeltning af Rhedcrnes og Skibsforernes In- teresser, som i lige Grad ikke kjendes i Danmark, idet de me- get ofte ere forenede i een Person, der om Vinteren forer sit Fartoi til sin Hjemstavn paa Kysten, hvor der næsten overalt findes sikkre Havne, og hvor han selv fungerer som Tømmer- mand og Skibsbygmester og som saadan paa den billigste Maade foretager de Reparationer, som ere nødvendige for at hans Skib atter om Foraaret kan begynde sin Virksomhed. Den i Norge herskende Sædvane, at Matroser forhyres mod en be- stemt Betaling for en vis Reise, synes ogsaa at maatte bidrage til at fremskynde dennes Tilendebringelse og til derved at be- forde dens Billighed. Norge besidder ikke alene sorholdsvns men ogsaa absolut taget det største Antal Fartoier*). Nogen bestemt Sammenlig- *) De i hvert Land hjemmehorende Skibes Antal angives saaledes: Norge (1840) 2908 Sikr, å 104184 Cmlst. Sverige (1842) 980 — - 66022 — Danmark (184:2) 4105 — - 77816 - csr. P. 201 og Nathanson: Danmarks StatshuusholdningP. 941.