Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.
Forfatter: B. Rothe
År: 1845
Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 289
UDK: 338(489) Rot Gl. Del 2, 338(489) Rot Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000108
2den deel.
Danmark, Sverige og Norge.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
39
Idet Betragtningen fores over til Bjergværksdriften
og de dermed nærmest i Forbindelse staaende Næringsgrene, der
hore til de vigtigste i Sverige, vil det formeentlig blive nød-
vendigt, for at give Læseren et Overblik over deres Betydning
og Tilstand, at antyde under hvilke legislative Forhold de be-
væge sig, eftersom det ikke syneö muligt at forklare den For-
fatning, hvori de for Tiden besinde fig, uden at tage Hensyn
til de Midler, hvorved Rcgjeringen t en lang Aarrcekke har
sogt at indvirke paa deres Udvikling.
Det er især Jern- og tildeels Kobbertilvirkm'ngen, som
saaledes har været Gjenstand for Regjeringens særlige Op-
mærksonched, og fljondt de folgende Bemærkninger nærmest an-
gaae den forste, omhandle de dog Foranstaltninger, som man ogsaa
mere eller mindre har forsøgt at gjore anvendelige paa de andre Jn-
dustrigrene, som staae t Forbindelse med Bjergværksdriften. —
Allerede tidligt finder man de sieste af Sveriges Bjergvær-
ker i Hænderne paa fremmede Corporationcr, der erholdt sær-
lige betydelige Privilegier, som endog strakte sig saa vidt, at
de turde hugge Træ til Kul i Bøndernes Skove, deels aldeles
uden og deels mod en ringe Afgift, og man finder allerede tid-
ligt en Grundsætning udtalt, som t lang Tid synes at have
været den Basis, hvorfra Regjeringen er gaaet ud i de Foran-
. staltninger, ved hvilke den har sogt at lede Bjergværkerne, nem-
lig at disse vare at betragte som et Regale for Kronen, over
hvilket den kunde disponere som over sin egen Eiendom uden
Hensyn til Privates Dispositionsret. Idet man gik ud fra denne
Grundsætning og betragtede enhver Frihed, som indrømmedes
de private Bjergværkseiere som en Concession, maatte man
naturll'gviis ansee sig for berettiget til vilkaarligt at indsircenke
Bjergværkerne eller tillade deres Udvikling, alt eftersom man
ansaae det for hensigtsmæssigt, og endog til ved forffjellige For-
flrifter og ved Ansættelse af særegne kontrollerende Embeds-