Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

Forfatter: B. Rothe

År: 1845

Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 289

UDK: 338(489) Rot Gl. Del 2, 338(489) Rot Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000108

2den deel.

Danmark, Sverige og Norge.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
39 Idet Betragtningen fores over til Bjergværksdriften og de dermed nærmest i Forbindelse staaende Næringsgrene, der hore til de vigtigste i Sverige, vil det formeentlig blive nød- vendigt, for at give Læseren et Overblik over deres Betydning og Tilstand, at antyde under hvilke legislative Forhold de be- væge sig, eftersom det ikke syneö muligt at forklare den For- fatning, hvori de for Tiden besinde fig, uden at tage Hensyn til de Midler, hvorved Rcgjeringen t en lang Aarrcekke har sogt at indvirke paa deres Udvikling. Det er især Jern- og tildeels Kobbertilvirkm'ngen, som saaledes har været Gjenstand for Regjeringens særlige Op- mærksonched, og fljondt de folgende Bemærkninger nærmest an- gaae den forste, omhandle de dog Foranstaltninger, som man ogsaa mere eller mindre har forsøgt at gjore anvendelige paa de andre Jn- dustrigrene, som staae t Forbindelse med Bjergværksdriften. — Allerede tidligt finder man de sieste af Sveriges Bjergvær- ker i Hænderne paa fremmede Corporationcr, der erholdt sær- lige betydelige Privilegier, som endog strakte sig saa vidt, at de turde hugge Træ til Kul i Bøndernes Skove, deels aldeles uden og deels mod en ringe Afgift, og man finder allerede tid- ligt en Grundsætning udtalt, som t lang Tid synes at have været den Basis, hvorfra Regjeringen er gaaet ud i de Foran- . staltninger, ved hvilke den har sogt at lede Bjergværkerne, nem- lig at disse vare at betragte som et Regale for Kronen, over hvilket den kunde disponere som over sin egen Eiendom uden Hensyn til Privates Dispositionsret. Idet man gik ud fra denne Grundsætning og betragtede enhver Frihed, som indrømmedes de private Bjergværkseiere som en Concession, maatte man naturll'gviis ansee sig for berettiget til vilkaarligt at indsircenke Bjergværkerne eller tillade deres Udvikling, alt eftersom man ansaae det for hensigtsmæssigt, og endog til ved forffjellige For- flrifter og ved Ansættelse af særegne kontrollerende Embeds-